Konceptkunst : Hvis verden ikke slutter

24.02.2019 | artikel

Jeg har fundet på et koncept til noget kunst. Lad os lige tage den fra starten af: Hvad er konceptkunst? Det ved jeg ikke om vi blev klogere af. Mit koncept er følgende:

hvis verden ikke slutter

OK. Det er et såkaldt rekursivt akronym. For de dovne: De første bogstaver i alle fire ord sat sammen bliver til "hvis" - altså "(h)vis (v)erden (i)kke (s)lutter". På den måde danner det første ord i sætningen hele sætningen forkortet. Dette resulterer i rekursion da vi kan bytte "hvis" ud med "hvis verden ikke slutter" hvori vi igen kan bytte "hvis" ud med "hvis verden ikke slutter" osv. Konceptet tager form.

Normalt må man vist ikke forklare meningen med et kunstværk. Men jeg tror ikke jeg er god nok konceptkunstner til at fremstille et værk der forklarer sig selv. Istedet: en sætning (et udsagn hedder det) der har formen "hvis ..., så ..." kaldes en implikation. Feks. "Hvis jeg spiser for meget honning, så falder mine tænder ud." Godt. En implikation består af to elementer, en antecedent "jeg spiser for meget honning" og en succedent "mine tænder falder ud". Antecedenten har form af en antagelse - altså den er hypotetisk: hvis et "eller andet", så "sker der noget". Lad os derfor undersøge det ved at antage "et eller andet". Succedanten har form af en konklusion: vi antager "et eller andet" og vil gerne konkludere at "der sker noget". Vi er der næsten. "hvis verden ikke slutter" er en antagelse uden konklusion. Til gengæld er angtagelsen uendeligt rekursiv. Så nu laver jeg et program der for hvert sekund der går, laver en substitution af "hvis" i sætningen "hvis verden ikke slutter" med sætningen selv. Dette program får lov at køre indtil du lukker siden her ned, eller indtil din computer løber tør for hukommelse. Værsgo, min egen:

Index Kommentarer Del