Telefon til herr kommissær

30.03.2016 | Mar 2016 | Martin Birkmand

Er du optaget, herr kommissær
for der sker snart et mord her
vi har plukket os ind til en torn
mig og mit tavse lig, og så stak hun der
i fingeren, og hør!
blodet drypper som ord
fra en gabende rød mund
kan du ikke, i dit rør
mærke den knitrende lyd
når hun hiver den længere ud
brødristeren, hiver den fri og klar
over det rosenbladfyldte badekar

Ældre Nyere Tekster Kommentarer Del