Gustaf Munch-Petersens digt Søvnen

27.01.2020 | digte

Endnu et digt af Gustaf Munch-Petersen, det der hedder "Søvnen":

jeg elsker dig ikke, men jeg vil komme til dig en dag, naar vinden hænger dovent højt oppe over solen, som et barn der har leget sig træt - jeg vil komme til dig paa stranden, hvor klipperne ligger som løs varm aske paa vandet, og havet er som bleggrønt lys, der forsigtigt er hældt ud over jorden - den dag skal du ligge som en bølge, af hvis rene skum livet har skabt dine lænder - jeg elsker dig ikke, men jeg vil komme til dig den dag og trykke mine brændende øjne mod dit dybe svale skød -

Igen meget sanseligt og konkret. I like! Jeg tror digtet handler om døden - som jeget ser som noget rent af en art. Altså brændende øjne der slukkes mod dødens skød = livets flamme der slukkes. Anyway, fedt digt, Gustaf!

Digtet er public domain. Du må gerne kopiere teksten over på din egen hjemmeside hvis det er det du vil.

Index Kommentarer Del