Natterend ved Nordhavn

04.03.2015 | foto

Cykelkæden blev smurt godt, og jeg cyklede til Nordhavn. Det blev dog hurtigt klart for mig at et sted som Nordhavn ta'r sig bedst ud om natten, især på foto. Jeg cyklede altså hjem og tog toget tilbage igen when the darkness came, expect me then, og til tiden stod jeg på en mørk, mørk Nordhavn.

Jeg ved ikke om det er mine nerver der er blevet ældre og mere "elektriske", men København kan godt være lidt uhyggelig om natten, synes jeg, især i tunneler og den slags. Byen er lidt som en gulligt oplyst skov af metal.

Mit første projekt var en tunnel ved stationen, tunnelen fører et nedlagt spor under selve S-togssporene. Sporet løber fra Svanmøllen til Nordhavn, og sikkert længere, omkring midt på "ruten" er langs sporet anlagt en kolonihave. Friskt! I den ende ved Nordhavn er der et vejarbejde igang, hvad meningen er med det, ved jeg ikke.

Nordhavn: Uden for tunnelen er kraner og scooterlig, oven på tunnelen buldrer s-tog afsted. Jeg ville gerne vide hvad der skal ske med tunnelen
Nordhavn: Udenfor pegende ind mod stationen og byen
Nordhavn: Der skal alligevel et godt godstog til at bryde gennem denne bunke beton og skinner

Selve tunnelen var nærmest ubehagelig at tage billeder inde i. Der var helt mørkt, og når der gik mennesker forbi udenfor, blev stemmer eller lyden fra skridt kastet rundt mellem betonvæggene. Hver gang et S-tog kørte over tunnelen, rungede og vibrerede den. Der er nogle hak ind i væggen i tunnelen hvor jeg kunne hoppe ind hvis der kom et tog, derudover var jeg helt udsat. På et tidspunkt gassede en motor op bag mig og gult lys fløj henover loftet, jeg var parat til rullefald og skrig da jeg opdagede en lastbil drøne forbi ude på vejen.
Som det ses på sidste billede, skulle et evt tog passere en stabel banelegemer for at køre mig ned. I den anden end, ved kolonihaven, var monteret en metallås på skinnerne der ville afspore et løstgående tog der kom min vej – lidt ligesom den metalløs de prøver at stoppe et tog med i filmen Unstoppable med Denzel Washington. Men som i filmen vidste jeg jo at når sådan et godstog pløjer sig afsted med 100km i timen, er fotografer og kolonihaver og sporfælder og den slags småting ikke noget der hindrer fremdriften betydeligt.

Mit andet projekt var selve havnen og Svanemølleværket. For at tage billeder om aftenen skal kammeraet stå i lang tid med åbne sluser, kan man måske kalde det, for at indføre nok lys på filmen (censoren) til at tingene på billederne bliver tydelige. Det kræver et stativ da kammeraet skal stå helt stille. Som effekt er blandt andet lyskilder der bliver stjerneformet. Derudover bliver alt lidt mere blødt i det. Alle personer forsvinder fra billedet, medmindre de står helt stille, og vand bliver helt glattet ud.

Nordhavn: Unionkulkran på Nordhavn. I denne video: 'Kulkranerne på Nordhavn' kunne det godt se ud som om kranslæden har gået hele vejen over havnebassinnet
Nordhavn: Sporet på selve havnen, forestil jer en gris med en grøn Franz Jäger godsvogn på: Olsenbanden på sporet

Sporene ude på havnen minder mig grangiveligt om Olsen Banden, jeg tror desværre bare ikke Egon, Keld og Benny har været i Nordhavn. Men forestil dig alligevel en gris. Graffitemalere elsker åbenbart Nordhavn, alligevel er stedet begyndt at blive ret mondænt og kulturelt/kreativt (kedeligt) og nyt.

Nordhavn: Værket 1/3 i drift og resten af havnen ud mod Svanemøllen st. Det blev opført i 1950 og tegnet efter Amerikansk byggestil: Svanemølleværket
Nordhavn: Graffiti på plankeværket langs kajen - et plankeværk der måske ikke kan klare den stiveste kuling længere

Selve værket er snart 70 år gammelt, det ryger endnu fra skorstenene, i hvert fald en af dem, og det er bemærkelsesværdigt at alt det lys der skinner i forskellige farver på billederne, får energi fra selve værket. Eller det gjorde det engang. Nu er værket angiveligt mest brugt til fjernvarme.

Index Kommentarer Del