MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Coronabarrikaderne #10 - Skab liv

04.04.2020 | artikel

Hvad bedre at bruge sin coronatid på end at plante om? Jeg startede en kompostspand sidste år på et tidspunkt. Bevis her. Denne ene spand er blevet til 3. Det der engang var køkkenaffald i spandene, er nu blevet til noget der både ligner og lugter af lort. Så er det ikke bare det vi siger det er? Altså lort. Bedøm selv:

Kompostspande

Udover lort er der et lækkert ormeliv i spandene. Derudover tror jeg det er noget udmærket lort. Så vi tømmer potteplanterne ned i en fjerde spand. Blander lidt lort i (jeg tror de kan dø af for meget lort). Og så hælder vi jorden tilbage i planterne. Husk at kikke efter orme i jorden. Orme æder vist potteplanterødder hvis man ikke giver dem køkkenaffald. Og giv så ormene fred.

Jeg glæder mig lidt til at se om denne omgang dræber planterne. Specielt det træ der groede i komposten i den forrige artikel, har kun 2 blade tilbage. Det er noget sølle. Jeg glæder mig til at se hvordan denne operation har indflydelse på det. Jeg glæder mig i det hele taget.

Kompost-træ til komparativ analyse

Læg mærke til at træet i det mindste har knopper. Nu bliver det altså spændende om det blomstrer og ender med at skærme for hele altandøren. Eller om det kreperer totalt.

KommentarerDu skal skrive minimum 3, 3 og 5 tegn i navn, email hhv. kommentar