MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Animal Farm - Dyrenes kommunistiske diktatur

13.04.2020 | boganmeldelse

Som nogen måske har gættet (måske ikke), har jeg netop læst bogen Animal Farm af George Orwell. Så to anmelde or not, we choose the former.

Historien er vist det der hedder en allegori eller en fabel. Mr. Jones er en fordrukken landmand der styrer gården Manor Farm. Da han efter en heftig brandert glemmer at fodre dyrene, gør de oprør. De overtager gården, skaber det man vel kan kalde et kommunistisk samfund hvor grisene som jo bekendt er de mest intelligente, bliver udvalgt som idetagerne bag. Gården bliver til Animal Farm. To grise, Snowball og Napoleon, kæmper en indædt kamp om at blive den mest fremtrædne. Napoleon vinder, dog på noget uærlig vis, Snowball bliver jaget på flugt, og historien går med hvordan Napoleon er den regerende gris i det nyetablerede dyrekollektiv.

En strålende Animal Farm

Udover at være en til tider ret sjov fabel er Animal Farm først og fremmest politisk satire (som jo igen kan være sjovt). Napoleon bliver senere til Kammerat Napoleon - et betydningsmæssigt clash mellem det broderskabelige "kammerat" og de konnotationer (feks. erobringssyg) navnet Napoleon har hæftet på sig. I starten af historien etableres de syv bud, et kommunistisk maksime for hvordan dyr skal leve i harmonisk fællesskab. Disse bud bliver igen og igen fordrejet ud af proportioner, det mest kendte er måske "All animals are equal", der får tilføjelsen "but some are more equal than others". De dyr der ikke er grise, bliver udsultede, overbebyrdede samtidig med at de konstant bliver manipulerede til at tro at de trods alt har det bedre nu end dengang Mr. Jones styrede gården. Det kommunstiske ideal bliver brugt til at skabe en sammenholdsfølelse for noget ingen alligevel forstår hvad betyder. Altså en illusion om at nu har dyrene om ikke andet et fælles ideal at leve for. Idealet bliver misbrugt til at udnytte andre så grisene (især Napoleon) kan leve i velstand på bekostning af de andre dyr. Animal Farm er på den måde først og fremmest en kritik sendt mod de kommunistiske diktaturer der i lang tid har eksisteret rundt omkring. Men den fungerer også fint som kritik af feks. kapitalisme hvor de "kloge" udnytter de "mindre kloge". I det hele taget er Animal Farm en kritik af de ideer hvor nogle grupperinger føler at de har en ret til at være mere privilegerede end andre.

Orwell skriver ret godt. På wikisiden er nævnt 6 regler han mener er centrale for god litteratur. Regler om at skrive i et klart og præcist sprog fordi det modsatte kan bruges til feks. politisk manipulation. Hans egne sprogidealer bliver sat under lup i de romaner han har skrevet. I Animal Farm bliver sproglig uigennemsigtighed sat på spidsen af Napoleon der med sine håndlangere bruger sproget som manipulationsredskab. De andre dyr kommer aldrig til at forstå hvilken tilstand de lever under pga. deres manglende sproglige forståelse. De er ikke i stand til at formulere forskellen på Mr. Jones' tid og Napoleons. Og hvis det ikke kan formuleres, kan det ikke forstås. Summa summarum. Orwell skriver klart og præcist. Det giver en let læselig bog uden de store billedlige udtryk, men stadig med plads til de satiriske elementer. Det er ret fascinerende hvordan en så simpelt fortalt historie kan være en så kompleks samfundsanalyse. Alt i alt: læs den! Det vil du sikkert ikke fortryde.

KommentarerDu skal skrive minimum 3, 3 og 5 tegn i navn, email hhv. kommentar