MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Informations coronadigte

18.04.2020 | digte

Information har udgivet en serie coronadigte. Det er ved at være noget tid siden, men jeg er ikke så hurtig. Lad os se at få kikket på dem.

Corona: den røde nellike

Morten Søndergaard - Vi Rus

Digtet er her.

Meget dramatisk intro. Der er batmanelementer: "Deres flaksende kasteknive roterer" og "Der kommer ingen Batman og redder verden". Der er alliterationer: "Dracula er blevet drakonisk". For ikke at tale om metaforer "den suger deres kys" - altså naturen. Digtet sammenfletter barndomsminder med nutiden, forbrug med krise og virus med naturen. For ikke at tale om kombinationer af disse. OK digt, I guess. Men meget forklarende. Feks. "Jeg går ad skråningens smitteveje", "Supermarkedet! // Det er ikke længere ret super" og "Nu svinger hun shoppingsposerne vildt omkring sig i en cirkel // på halvanden meter for at holde alle andre væk". Mere show, mindre tell. Eller hvad man siger.

Marianne Larsen - Brat opvågnen

Digtet er her.

Lidt mere mystisk end ovenstående. Hvilket er godt! Jeg elsker noget som "at blomster var helt med på // at de blomstrede" og "at enhver hund uden videre // begreb enhver anden gøende". Slutningen er lidt malplaceret - altså spørgsmålet. Ellers fedt digt!

Klaus Høeck - CORONA

Digtet er her.

Digtet har nogle underlige orddelinger samt versdelinger. Hvilket jeg elsker. Det er lige så eksplicit som Morten Søndergaards, dog er det en del mere raffineret i sprogbrugen. Jeg er vild med

i forstørrelse på skærmen er smuk som en rød nellike - mer

Fedt digt!

Peter Laugesen - HYLDEST

Digtet er her.

Digtet er en kikken op ad eller kikken ud ad istedet for at kikke ned ad hhv. indad. Altså det handler om perspektiv. Hernede står vi i kø fire meter fra hinanden eller sidder og glor ind i en skærm. Deroppe/ude eksploderer planeter samt hoster Hank Williams, Bjørnvig og Leonard Coen. Igen savner jeg at der er overladt noget til læseren.

Pia Tafdrup - FLAGERMUSEFFEKTEN

Digtet er her.

Titlen spiller vist på ordet sommerfugleeffekten - altså et sommerfuglevingeslag kan forårsage storm på den anden side jorden. Sejt fundet på da Kina jo næsten er på den anden side jorden. Hvor de andre digtere måske mere fokuserer på corona som naturens måde at kæmpe igen på, er der mere, jeg ved ikke, desperation og ensomhed i Pias digt. Men til slut bliver corona alligvel en forandring, måske til det bedre for nogle af os. Det er igen et meget eksplicit digt.


Digtene er ikke så digtagtige. Dette er nok sådan for at så mange som mulige skal kunne relatere til og få glæde af dem. Jeg savner dog lidt mysik og mærkværdigheder. Men læs dem da for helvede!

KommentarerDu skal skrive minimum 3, 3 og 5 tegn i navn, email hhv. kommentar