MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Anmeldelse: Den gyldne handske

11.08.2020 | film

Efter et længere fravær fra filmstriben.dk vendte jeg tilbage i ren og skær kedsomhed. Der fandt jeg filmen Der goldene Handschuh. En film jeg har haft i kikkerten i noget tid. Men jeg har altså ikke fået set den. Før nu.

Fritz Honka er ved at score på Den Gyldne Handske

Fra starten af (filmen er baseret på virkelige hændelser): Filmen foregår i 1970erne. Fritz Honka er seriemorder af den lidt mere sørgelige slags. Han frekventerer værtshuset Den gyldne handske. Muligvis det mest kummerlige i Hamburg - placeret i et luderdistrikt i den mest sørgelige del af Hamburg. Her samler han midaldrende alkoholiske prostituerede op, lokker dem hjem til en drink i lejligheden, slår dem ihjel, parterer dem og gemmer dem i væggene i sin elendige loftslejlighed. Trods klager over stanken får dette lov at stå på indtil der går ild i lejligheden. Og det er sådan cirka det.

Jeg må nok indrømme på forhånd at jeg har en svaghed for denne slags film. Altså film der viser alt det ulækre ved livet. Og denne film er en af de mest ulækre jeg har set. Når Honka slæber rundt på legemsdele pakket ind i gennemblødt stof. Gemmer dem i skunken imens han selv kaster op. Over hele værelset hænger wunderbuams. Sveden drypper fra pandehåret når der drikkes snaps blandet med gul sodavand. Det er lige før der danner sig sukkerplamager på ens tunge når man ser på det. De tyske schlagerhits der kører på jukeboksen. Klientellet på Den gyldne handske matcher perfekt stemningen. De har alle øgenavne af grunde ingen forstår. Hvis de overhovedet forstår hvad deres øgenavn betyder (en af dem hedder bare Anus, og det ved han ikke hvad er). Og så omgangstonen: alkoholisk sludder reduceret til talemåder og ordsprog. Feks. "Der er præcis tre grunde til, at folk drikker: 1) For at glemme dårlige ting, 2) For at fejre gode ting og 3) For at sætte fut i fejemøget".

Filmen er eksplicit på alle leder og kanter. Den er pornografisk og voldelig i rigelige mængder. Det falder dog aldrig uden for stemningen. Begge dele bruges til at tegne personerne. Specielt Honkas fuldemandsonani, rejsningsproblemer og voldelige eskaleringer efter mislykkedes samlejer tilføjer til karakteren. Han spilles vildt godt af Jonas Dassler. Han formår at veksle mellem et ondt kryb og en person der vækker ens sympati/medlidenhed, til UG. De prostituerede han slæber med hjem, spiller også deres roller yderst troværdigt. Specielt Margarete Tiesel er spiller Gerda Voss, er jeg vild med. Den måde hun lader sig nedgøre og mishandle for en drink eller lidt forkvaklet menneskelig intimitet. Honka lader hende bo hos sig fordi hun har en (muligvis sexet) datter.

Filmen ligger klart op til at den seriemorderiske side af Honka er skabt først og fremmest af alkoholmisbrug. Der er små bidder fra hans levede liv. Men som seer må man selv støve en del af brikkerne sammen. Derudover er der det socialrealistiske aspekt: Hele klientellet på Den gyldne handske er af den slags der har brugt hele sit liv på at blive trådt på og nu lader deres ophobede raseri gå ud over ligesindede. Der er feks. historien om ham der drak sig selv ihjel på Den gyldne handske. Han lå på disken i 3 dage inden de opdagede han var død. Generelt taler de ned til og pisser på (bogstaveligt talt) alle der er svagere end dem selv. Nazismen og grusomhederne under anden verdenskrig hintes som grund, alkoholen som det middel der låser de her mennesker fast i den verden de lever i.

Filmen minder mig ikke rigtigt om andre seriemorderfilm. I modsætning til de fleste af dem jeg kan komme i tanke om, følger vi her morderen selv. Og der er af den grund ikke rigtigt mulighed for en forløsning. Honka bliver anholdt lige inden han når at forgribe sig på en ung smuk kvinde han har været forelsket i hele filmen. Så man kan som seer glæde sig over at han kun nåede at forulempe gamle slidte ludere. Men så igen, hvad siger den konklusion om ens eget moralske kompas? På en måde er der en snært af tematikken fra Angst essen Seele auf - altså filmen er en fortælling om dem vi helst ikke vil se på eller høre om. Men ellers minder den mig ikke om noget andet jeg har set.

Filmen er sikkert ikke for alle. Den tegner en elendighed. Filmens eksistensgrundlag er at denne elendighed desværre er ret menneskelig.

KommentarerDu skal skrive minimum 3, 3 og 5 tegn i navn, email hhv. kommentar