Lukas Graham i en container

04.12.2020 | tech

Indrømmet allerede inden vi er kommet i gang: overskriften er click-bait. Anyway. En kæde af begivenheder: Jeg er ved at lave et nummer, næsten færdigt er det. Hør det snart. Jeg ville have en elektrisk guitar på. Men jeg synes altid at elguitar giver problemer. I stedet akustisk, så. Jeg skulle bruge noget miksinspiration til noget akustisk funky noget. Og kom så i tanke om Lukas Graham. Hvorfor ikke. Kan du huske nummeret 7 years? Det var for fuld blæs for 5 år siden. Fin inspiration, så det fandt jeg. Jeg kan meget godt lide det. Men nu kommer vi til det med containeren. Jeg vil gerne dele det her ved indlejring. Problemet er at en indlejring er sker gennem noget der hedder en iFrame. Hvilket betyder at alt muligt cookiesnask kommer med fra youtube. Så jeg har endelige fået taget mig sammen til at lave det der hedder en youtube-container. Videoen er her, for at se den skal du trykke på play ikonet:

https://www.youtube.com/embed/LHCob76kigA

Men hvad sker der så? Hvis du har firefox (muligvis også hvis du har chrome), kan du installere pluginet uBlock origin. Hvis du har chrome, kan du starte med at overveje at få Firefox i stedet. Nuvel. Installer pluginet, forlad min side her, gå ind på den igen. Læg mærke til uBlock-ikonet oppe i hjørnet - det er et rødt skjold hvori der står UD. Jeg har 1 eller 2 cookies på min side. Den ene er en analytic fra Matomo. Den anden bare noget der hedder en session der gemmer nogle småting så de ikke skal hentes igen hver gang du navigerer rundt herinde. Godt. Tryk på play-ikonet. Og se så tallet ud for skjoldet vokse som en vild.

Index Kommentarer Del