MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Om LUFS, Youtube og remaster af mit nummer Segfault Pt. 2

31.03.2022 | musik

Jeg har lavet noget renovering af nogle af mine numre. Nyeste renovering er en remaster (og genindspilning trommemæssigt) af mit nummer Segfault Pt. 2 - se den her under. Det er ret svært at få folk til at høre musik på min interne afspiller. Så i stedet har jeg mere og mere fokus på at lave noget til youtube. Her er det gået op for mig at youtube normaliserer lyden efter upload. Er nummeret for højt, skruer youtube ned. Op til for nyligt har man målt lydtryk i decibel. Men der er åbenbart en anden måleenhed kaldet LUFS. Så læs herunder hvordan jeg pt. gør for at optimere min musik til youtube.

https://www.youtube.com/embed/oOLHEfpv37M

Youtube-normalisering

I starten var det ret irriterende at youtube manipulerer med ens musik. Jeg havde lavet et eller andet jeg syntes lød fedt, smed det op, og straks havde det mistet en masse saft og kraft. Men der er faktisk argumenter for at det er til det bedre med normalisering. Op til 2020 (især i perioden 1995-2012 cirkus) blev musikken højere og højere. Forstået på den måde at musikken blev mere og mere komprimeret. Kort forklaret fjerner man dynamic range, altså man udligner forskellen på de laveste og de højeste dele af nummeret. På den måde bliver lydniveauet mere og mere konstant. Der er tryk på, men musikken kan let komme til at føles tam. Dynamik er det der gør at man lytter efter. Fik jeg engang at vide af en eller anden. Anyway denne periode med højere og højere musik kaldes for The Loudness War.

Normalt består det at lave et musiknummer af tre dele:

  1. Optag nummeret. I det musik jeg laver, optages hvert instrument separat. I Segfault Pt. 2 har jeg først optaget trommerne (med 10 mikrofoner). Derefter har jeg optaget en djembe, vokal til en vocoder og vokal der er pitched en oktav ned. Da nummeret er dubstep, har jeg ikke optaget andet til det. Resten af instrumenterne er VST-instrumenter eller MIDI-ditto
  2. Derefter mikses alle instrumenter (MIDI samt optagelser) ned til et samlet nummer. Her bruger jeg en masse eq, kompressor samt ret ofte rumklang på hvert enkelte instrument. Dette er en lyttefase der handler om at få hvert instrument til at lyde som om det indgår i et samlet nummer. Det handler også om at gøre plads til instrumenterne.
  3. Sidste fase er den der har ændret sig mest for mig her på det sidste. Den kaldes for masterering. Jeg kører alle instrumenterne ned til een samlet lydfil. Jeg tilføjer lidt eq (tit en lille reduktion et sted i mellemtone/bunden af registeret). Derudover er jeg begyndt at bruge en limiter. En limiter er et plugin (eller en maskine) der forhindrer et lydspor i at overstyre. Hvis lydtrykket kommer over 0db, overstyrer det. I en computer (dvs. digitalt) lyder det ikke særlig rart. En kort overstyring på 1-2db lægger man sikkert ikke mærke til. Måske gør man. En limiter skruer bare ned ved overstyring (på en mere eller mindre elegant måde).

Det sidste trin er det interessante og det nye. For det første kan man skrue op lige så meget man vil med en limiter, den komprimerer bare signalet mere og mere. Den maser det sammen og fjerner dynamikken. Så vi er tilbage i den der loudness-verden. Jeg er lige begyndt at bruge limiter, jeg skal lige lære den at kende. Men jeg prøver på ikke at bruge den for voldsomt. Selv i et aggressivt nummer som Segfault Pt.2 synes jeg godt der må være lidt dynamik.

Youtube gør ikke noget yderligere ved ens musik hvis den har et integrere lydtryk på omkring -14LUFS, og hvis man ikke har peaks højere end -1db. Jeg har læst at integrerede LUFS skal ligge i intervallet [-13,-15].

LUFS

Inden for feltet psykoakustik er der vist enighed om at mennesket kan høre omtrent lyde i spektret 20hz-20000hz. Plus minus, især med alderen. Derudover er vores hørelse designet til at høre andres stemmer. Dvs. lyde i mid-spektret (300-5000hz eller deromkring) er højere for os. Hvorimod lyde i de ydre regioner er lavere. På gamle forstærkere er der tit en loudness-knap. De mest simple af dem skruer ned for mid-spektret og op for de ydre regioner. På den måde lyder musikken højere uden rigtigt at være det. En af de ting LUFS gør anderledes end decibels, er at tildele en højere vægt til ydre-regionerne. Så man kan ikke på samme måde snyde lytteren til at tro at musikken er højere ved at fjerne mellemtone.

Men hvordan gør vi med de LUFS? Jeg fandt Youlean Loudness Meter som er et gratis VST-plugin. Jeg bruger Melda Production plugins. De har en gratis-pakke hvori der er et loudness meter. Når man eksporterer sin master (i hvert fald i en gammel version af Sonar Cakewalk) tager Youlean en del længere tid at have kørende på tracket end Melda. Jeg har en idé om at Youlean måske er mere grundig. Man kan aflæse integrerede LUFS på måleren ved at have den åben i mens der eksporteres.

Til sidst kan man kyle følgende ind i en terminal i Linux:

ffmpeg -i SegfaultPt2.wav -af loudnorm=I=-16:dual_mono=true:TP=-1.5:LRA=11:print_format=summary -f null -

Og opnå følgende:

[Parsed_loudnorm_0 @ 0x55c21d550740] Input Integrated: -13.3 LUFS Input True Peak: -1.1 dBTP Input LRA: 7.5 LU Input Threshold: -23.5 LUFS Output Integrated: -15.3 LUFS Output True Peak: -1.5 dBTP Output LRA: 6.7 LU Output Threshold: -25.5 LUFS Normalization Type: Dynamic Target Offset: -0.7 LU

Som det ses er der taget højde for True Peak - jeg ved ikke om det er den youtube tjekker. Men man kan aflæse den i både Youlean og Melda.

KommentarerDu skal skrive minimum 3, 3 og 5 tegn i navn, email hhv. kommentar