Schades Kællingedigt nummer 4, elegant dialog og tempus

04.05.2025 | digte

Jeg kan godt lide at raffinere mine digte. Når jeg skriver. Jeg har en ide om at de så fremstår mere elegante - i hvert fald i en slags matematisk forstand. OK. For at raffinere skal man jo have en bunke sammensatte teknikker at bruge af - de skal både kunne udtrykke en række ting og mindske mængden af ord der bruges. Eller udtrykke det samme bare med færre ord. You get it, then you got it. Vi læste et af Schades kællingedigte på det digtværksted jeg fik startet på Efterslægten - Frank min lærer var ret vild med Schade. I det er en af de mest elegante måder at indføre dialog på - i hvert faldt hvis du spørger mig:

Kællingedigt 4

Nu — snyd min næse, sagde kællingen, satan til tid du er om det, sukker på brødet, vin i min gummiflaske, så ud i skoven. Og sommeren suste på bøgegrene, klask mig på låret, så helvede smælder dørene i — vi vil leve i himlen og dase på skørterne, som vi har spredt som gyldne skyer, og ikke have politifolks munde åndende om os med spørgsmål om, hvorfor vi stillede cyklen i fortovskanten og uden lås, brød cykleloven en sommeraften, smadrede hele statssystemet, som bygget op gennem hundreder år, skulle forhindre, at cykler stjæles ved at slå låsen i med et smæk, vi er nu væk, vi er nu væk — lader en tyv rotere med hjulet, ligger i skjulet, ligger i skjulet, se nu at komme med aftensulet, sadl dine smørrebrød op med radiser, å, hvor jeg spiser, å, hvor jeg spiser, tyve, tredve, fyrre radiser, lad ham kun fa hos en marskandiser det han kan få. Nogle enkelte kroner vi har konfekt i skovrige zoner, træerne toner, langt ude skvulper nu havet og blåner køligt i sommeraftenens skin, sommer og vind fører de rent bestialske dufte skælvende ind i mit sydende havgasse-temperament fra blomster og hud og dit duftende sind, sommer og vind, vin på en pind.

Sadl dine smørrebrød op med radiser! Der er ret meget digt-teknik på spil i det digt her. Læg feks. mærke til ord der ændrer betydning og blomstrer ud i flertydighed som man læser ned gennem digtet: Er "Nogle enkelte kroner" trækroner eller pengekroner? Og helvede der smælder dørene i på låret. Nok om det. Dialogen! Man opdager den pga. tempusskift. Ret sejt. Altså "satan til tid du er om det", "klask mig på låret" osv. holdt op i mod "Og sommeren SUSTE på bøgegrene". Eller helt eksplicit: "Nu - snyd min næse" holdt op mod "sagde kællingen". Man kan egentligt fjerne sagde helt og stadig forstå der er en dialog:

Nu - snyd min næse satan til tid du er om det, sukker på brødet og sommeren suste på bøgegrene

"er" vs. "suste". Godt gået!