Rapportage fra Poesi på Palæstinas Plads – Marathonoplæsning
15.05.2025 | digte
Vi var til til poesi på Palæstinas plads. En såkaldt marathonoplæsning, altså: Poesi på Palæstinas Plads – Marathonoplæsning. Det var arrangeret af Sternberg. Programmet var vist nogenlunde som følger:
- Asger Schnack kl. 13
- Janus Kodal 13.09
- Ursula Scavenius 13.30
- Forfattere for et frit Palæstina 13.40
- Lars Emil Foder 13.49
- Rehné Christensen 13.58
- Maja Lee Langvad 14.07
- Asta Olivia Nordenhoff 14.15
- Thomas Krogsbøl 14.23
- Jens Blendstrup 14.32
- Glenn Christian 14.41
- Seimi Nørregaard 14.50
- Frederik Schütt kl. 15
- Claus Høxbroe 15.08
- Rolf Steensig 15.16
- Lea Løppenthin 15.24
- Claus Handberg 15.33
- Haidar Ansari 15.41
- Sternberg 15.50
- Christina Hesselholdt kl. 16
- Vagn Remme 16.09
- Kristina Stoltz 16.17
- Lars Skinnebach 16.25
- Sebastian Cordes 16.34
- Karsten Bjarnholt 16.43
- Liv Sejrbo Lidegaard 16.51
- Amalie Smith kl. 17
- T.S. Høeg 17.09
- Maja Lucas 17.17
- Thomas Ahrensbøll Hansen 17.26
- Luca Engberg Talamona 17.34
- Mette Moestrup 17.43
- Klaus Lynggaard 17.52
- Bue P. Peitersen kl. 18
- Martin Glaz Serup 18.09
- C. Y. Frostholm 18.17
- Hans Otto Jørgensen 18.26
- Sissel Bergfjord 18.35
- Salim Abdali 18.44
- Niels Hav 18.52.
På deres fb-side står følgende om arrangementet:
Poesi på Palæstinas Plads – Marathonoplæsning Omsider har København fået en Palæstinas Plads. I Danmark bor der mange mennesker, som har rødder i Palæstina, og denne lille anerkendelse af dem er værd at fejre med poesi. Tag et tæppe eller en stol med og nyd en dag med picnicstemning på pladsen, hvor fællesskab og kulturel mangfoldighed er i fokus. Program (med forbehold for ændringer og at tidsplanen nødvendigvis må skride lidt)
Vi kom midt i Scavenius og smuttede nogenlunde ved Talamona - plus/minus. Ret fedt. Der var de sædvanlige plus det løse: Sternberg selv, TS Høeg digtende og supplerende sig selv med et ret fedt stykke musik fremført på mini-sax. Derudover læste Høxbro noget beat up fra sit pas, Hesselholdt et uddrag fra en roman (vist nok), Remme noget fra novellesamlingen Øresundsvej. Jeg fik fat i Voetmann - sagen er den at han læste nogle digte op fra Catul (en gammel romer Voetmann har oversat) til Hvedekorns-oplæsning for Hvedekorn 1/2025. Og jeg havde sgu glemt hvad han læste op fra. Først troede jeg det var fra Plinius den Ældre. Ak, Martin, du hukommelsessvigtet type der glemmer tænderne i mikroovnen og suppen i skoene! Men husk mig i hvert fald lige på Catul - jeg skal have fingre i den.
Apropos det med at huske: vi har mødt flere af digterne her før - blandt andet til små prisuddelinger, Hvedekorn- og andre oplæsninger. De kan aldrig rigtigt huske hvem vi er. Hvilket nok har både sine fordele og ulemper. Det undrer mig lidt - jeg er 2m og plus høj. Men på en måde er det meget rart at starte forfra når man møder mennesker. Så kan man på ny virke interesseret i feks. en digtsamling man på ny har virket interesseret en del gange før. Så kan vi stå og bladre rundt i samlingen og sige "ja" og "ahh" og vende den på hovedet og se om bogstaverne rasler ud af den, eller om vi med ro kan købe den og ro den hjem i en kanalrundfartsjolle og pege på havnebygninger og sige: "se, den er også nævnt i samlingen, kan du ikke huske det!". You know.
Billeder fra dagen:







Ses til det næste der har med poesi at gøre!