Catuls digt nummer 97

29.05.2025 | digte

Jeg var til oplæsning af Hvedekorn 1/2025 her for nogle måneder siden. I det nummer har Harald Voetmann et smædedigt om smede. Smædedigte var datidens dis og rapbattles. Eller de havde det formål at latterliggøre en eller anden. Ret sjovt. Anyway, Voetmann læste også op fra en samling. Jeg nåede ikke rigtigt at spørge ham om noget som helst, men det han læste op, lød for fedt. Jeg mødte ham så til Poesi på Palæstinas plads. Og her fik jeg at vide at han læste op fra Catul - som også skriver smædevers. Han læste op fra samlingen fordi han har oversat den. Og de har den sgu på Herlev bib. Den var blevet væk, er nu dukket op, jeg har lånt og læst og fundet det her overherlige dis (digt 97):

Jeg mente ikke — ved gudernes nåde — at man kunne lugte forskel pa Emilius’ huller i hoved og røv. Et var så rent som det andet, det andet vel fælt som det første - men nej, for røvhullet er langt mere lugtsvagt og rent, da det er blottet for tænder. I kæften er de en halv meter lange, og gummerne er et mørnet kærrebetræk. Og manden griner konstant, spiler mundhullet ud, som et muldyr udspiler kussen, når det pisser en varm sommerdag. Han knepper kvinder i hobe og tror sig selv gudernes gave, men burde sendes til en mølle som trækæslets bror. Kan man da tro, at en kvinde, som har lagt en finger på den fyr, ikke vil renslikke en skrantende skarpretters røv?

Det er absolut et af de mere groteske dis jeg har læst. Ret så fedt!

Index Kommentarer Del