1. års oplæsning på Forfatterskolen

08.06.2025 | digte

Vi var til forfatterskolens 1. års oplæsning. Altså elever der har gået der et år. Skolen er 2-årig. Så de er halvvejs. Sætliste som følger - første sæt:

• Eline Plougmann
• Amy Assakaf
• Rune Elkjær Rasmussen
• Astrid Olling

Andet sæt:

• Celine Szabó
• Nuka Marstrand
• Nana Fatou Danjo-Klit
• Pelle Klitgaard Nielsen

Billeder længere nede. Først lidt rapportage.

Altså vi mødte op før tid - hvilket ikke er spor sejt når man har med så unge mennesker at gøre. Så vi stak ned på verdens dyreste coctail-bar ved Stærekassen. Man kan sikkert sige meget om forfatterskolen, men den adresse de bor på, må godt nok være nogle penge værd. Vi kom tilbage. Fuldt hus, vi kaprede et par stole og gik på opdagelse i biblioteket på skolen. Vi fandt blandt andet en Heimdal-samling af Grundtvig. Og Hustruskolen af André Gide. Det var dog en kedelig titel, bogen er vist om en kvinde der finder ud af at tilbede og give sig hen til sin ægtemand. Mange var kommet, al held til vores evne (måske især Cs) til at kapre pladser tidligt, der var flere der måtte stå op.

Nok om det. Oplæsninger! Der var desværre ingen antologi eller noget. Så vi har ikke direkte adgang til teksterne. Så følgende citater og tekstbidder skal tages med alle slags forbehold. C skrev ned i notesbog - hvilket er at læse som forventet. Altså når man skriver i al hast. Så vi har gennem flere led klattet os frem til tekstbidderne.

Eline Plougman

En novelle eller nogle episke digte. Den eller de handlede om Kina og Amber. Blandt hvad C skriblede ned er blandt andet beskrivelse af Kina (nogenlunde sådan som vi måske husker det):

Stolt af vikingeophav Plynrede og voltog Hun har et blåt øje, fire næb ... Ansigt bliver til spejlsø

Stærke sager. Vi fangede sgu da også lidt om Amber:

Jeg låner hende mine underbukser Metaamfetamin løber i undergrunden Hver nat er en narkodrøm Hver nat en Amberdrøm Vi snakker med hinanden om stjernerne Et eller andet sted er man nødt til at tro på At live vinder over døden ... Nogen råber i gården Danmark er pakket ind i husholdningsfilm Jeg tænker din datter er død Og at det er din skyld Kære Amber jeg når ikke at fortælle Dig at du er min søster Kære Amber du har lige født Dit fjerde barn på en parkeringsplads ... Kære Amber, kun søstre Med løgnen i lommen som rådne æg Livet er lige ved begynde at ligne sig selv igen

Fedt skrevet, jeg synes. Mystisk og barsk Christiane F-fortælling. Eller Trainspotting eller Strunge. Eller bare råt. Og godt.

Amy Assakaf

Med en hat af de store så fin og overdådig. Igen fanget i forbifarten med fartbøder og log-n-algoritmer og fra uddannelser trænede notes-skrive-færdigheder:

Kære ungsvans i jag Vores skam er en blomst om vinteren Til min søster, mit største ar Myte om at være en pige Knækker mine negle af til de drenge Der trækker solvognen Jeg var havet selv, jeg åd af månen Jeg afhænger af månen Hun er 1000 drenge Moderhavet drukner sig selv i vandskab Et ord før det fandtes Et sår som ikke er skåret endnu Afsavn skrev engang at månen var det Vi blev fortalt vi var Den hukommelse findes kun på knæ Det er havets ansigt vi bærer rundt på Jeg reder hendes øjenvipper i vandspejlet Mødre vi blev i vandskabet ... Måske er det sygelig eksistens At eje et sprog der ikke lyttes til To drenge lyver om deres køn Vandskabet lukker sig som en puppe ... En kvinde der frygter natten En kvinde der frygter kvinden Kære ungersvans vi udgjorde vandskabet

Igen ret fedt. Godt skrevet med det vandskab. Hvem vil dog ikke være tilstede midt i en forestilling om at rede øjenvipperne i et vandspejl. Også ret mystisk. Hvilket jo bare gør det hele så meget bedre.

Rune Elkjær Rasmussen

Jeg tror Rune skrev en novelle. Lidt sværere at komme med længere citater fra. Min vi fangede da følgende fisk:

Et huset mugner jordbær foran fjernsynet ... Mona samler bær, det ville være synd at efterlade jer til ingen verdens nytte ... Kviksand har slugt mandens vom, sandet er blevet usikkert. Monas elastiske bukser er med stræk, og hendes mand oplyst af fjernsynet. Han kikker på hænder til låns. Tabt arbejdsfortjeneste. En million for øjet. Lillefinger og ringefinger er ingenting værd. Rundsaven svinger det yderste led et godt stykke. Sygeplejersken smider stumperne i skraldespanden. ... Hun kører ind i kantpælen fordi havet havde stjålet hendes blik. Din mor ordner for ikke at blive sindssyg. Jeg ordner have for ikke at blive beregnelig.

Novelle med nogle ret fede ting og sager. Historien var vist om et ægtepar der stener fjernsyn og lever af arbejdsskadeforsikring.

Astrid Olling

Astrid havde taget et hold med på 4-5 stykker der stod og kædetungekyssede i baggrunden - altså de sendte et tyggegummi frem og tilbage via mundtligt overlevering under hele oplæsningen. En eller anden slags performancekunst - gad vide hvordan hendes (tekst)ansøgning har set ud? Anyway, jeg har faktisk været med i et nummer Hvedekorn hvor Astrid også havde en tekst med - en om plastik og sko. Og nok om det. Tekstbidder - det der ikke var performance, var vist et eller flere digt(e):

Jeg er dum[/dømt] af vilje ... De bakterier man ikke vasker af, bliver slidt af ... Det er en kraftanstrengelse af åbne øjnene mod lyset ... Alt der dufter er en blomst, tror børn ... Lad solen være en perfekt cirkel ... Solen bliver rundere og rundere ... Solen er så rund at den er ucentrisk ... Slå et slag for en begravelse i dødsriget, smut[/småt] ... Sodium metal is soft en squishy ... Mit kontaktlinsevand er beskidt ... Du kan sige hvad som helst, men jeg vil have et spørgsmål ... Vi varmer hænderne i haserne ... [Noget med 20% mere] ... Det er dejligt at tage verden ind, det gør mig så dingset. ... Forestil dig en myg der lægger et æg ... Hun har så dårlig samvittighed over at knuse mit hjerte, at hun ikke lader mig tørre mit saft op ... Enhver følelse er en tryghed. Stakåndet. Fryd. Tabe ansigtet for at få et nyt.

Meget konkret og sansninger osv. Jeg synes der var noget mere poetisk funktion i den omgang med "Hun har dårlig samvittiged ...". Men den er altså gået tabt - enten før digtet blev skrevet, eller også bare af opfatterne.

Og så var der sgu pause. Genopfyldning af øl og kbhs stærkeste Darn'n'Stormy. Og påen igen.

Celine Szabó

Celina. Jeg/vi tror måske hun har lavet noget med Amy uden for rammerne af skolen. Men altså: nu figurerer de så indenfor selvsamme rammer. Og her sporadisk husket og noteret:

Bærrene lyser op på bordet Dagene er kolde Du er ikke beskidt, du er i udbrud Du kan ikke vaske huden af ... Kun smukke beskidte piger Vi er mere beskidte end vi nogensinde kunne tro ... Jeg flyver med dig hjem i næbbet [fugleunge] ... Bærrene lyser rødt Jeg bliver flydende imens Fingrene klistrer Blodet størkner ... Var der nogensinde et hjem Hun tegner huset på min ryg ... Var vi nogensinde os selv hvis vi ikke var børn Mødre [?] ... En dag skal vi bade I æselmælk som Kleopatra ... De smukke piger skal aldrig blive gamle Her er rødt og sort på samme tid ... Uden det gode bliver jeg let som et spind ... Skarpe kanter Jeg er ikke vant til kroppe der er så bløde som hendes ... Noget udvider sig Hænderne er kolde Det er derfor vi lægger dem ind I hinandens maver ... Denne her hedder The Black God cries sometimes too ... Suger det også i dig ... Man kan ikke flyve igennem cementen [Om mændene] De kravler rundt langs beton De tror de er hårde som den ... Havet, der er ikke andet end liv og salt Der er intet af værdi tilbage ... De smukke piger gør dig tung ... Lad dig synke Det salte på begge sider ... Hun peger på en gruppe af gopler De bliver yngre hver dag Du stjæler dit liv ... Luk dine øjne Du kan trække vejret stadig Kroppen er kun et anker

Her var igen nogle ret fede passager. Celina læste op med linjedelingerne intakte - hvilket lød ret fedt. Feks noget a la "Man kan ikke flyve igennem // cementen de kravler rundt langs beton". Noget jeg selv roder lidt rundt med når jeg læser op. Godt at høre at andre roder lige så.

Nuka Marstrand

Nuka er lidt fjern for os. Det var heftigt at skrive ned, tage billeder osv. Men altså, vist et digt, og her skriblerier:

[En historie om veje og asfalt] Vejene asfalteres. Grusbelagte. Cafeborde med stablede stole Apparater til at indrette de rum Menneskene befinder sig i Holder virkeligheden på plads Mens alt andet bliver uformeligt Metrostationen. Skraldet smides i siden Lamperne er gået ud. Mennesker samles i parker og supermarkeder Skubber vogne med varer Fylder varer i indkøbskurve Skubber hinanden ... De går ud foran [lost ...] ... Vand løber i rør Og siver ned gennem sprækker under dem Bunden bliver mindre ... Jeg genkender et hus Omgivet af hæk Jeg står jeg betragter i smug ... Barnet kikker ud Barnet vågnede en morgen Og så ilden æde huset ... Ilden efterlader et tyndt lag aske ... Vi fandt lavasten ... Jeg beundrer symmetrien i min mors ansigt Barnet slukker lampen Jeg står stadig i haven Et sted man ikke kan se ... Før bygningerne blev opslugt Øjeblikket før havde de pensionsopsparinger Og realkreditlån Øjeblikket før ilden tog fat Som dukkehuse der åbner sig

Her tror jeg vi har mistet info. Som i kategoriteori når man går fra en mindre til en mere abstrakt model. Anyway. Fed oplæsning.

Nana Fatou Danjo-Klit

Nana, ja. Så vidt jeg husker i en ret så flot nationaldragt af en art. Eller bare kunstnerisk udtryk. Af en art. Flot i hvert fald! Igen brud og stykker samlet op af stenkværn og transportbånd:

De beder en ekstra gang for mig Far siger vi er en stor familie Har Allah glemt mig, jeg har aldrig husket ham Farfar er inde i Büyü Han er den ældste i familien Mig og Hadi gik over broen Büyüs kone græder Far står i døråbningen Han køber sække med sukker hver gang vi kommer De beder for mig De velsigner sukkersækken Büyü mumler, lægger hånden på sækken Jeg har aldrig vist hvad bønner handler om I fars testamente står der At jeg arver det hele Jeg arver at være sønnen, immigranten Forsørgeren Jeg arver det af far Vil bede for dig Jeg må tale om ham Ikke til ham Han siger at navnet ikke er til mine læber Min tunge Jeg kan kalde ham farfar Jeg tager billeder af mit eget blod Bliver der sagt i landsbyen Jeg skal vælge ... Jeg græder af glæde Af tryghed Af hjemve Jeg hulker en forestilling En udstilling Se hvor meget hun elsker jer Europa tog alligevel ikke hendes sjæl

Igen og en masse fede ting og sager. Lidt usikkerhed herfra mht. nogle af navnene. Men sådan er der så meget når der er flere kulturer på spil.

Pelle Klitgaard Nielsen

Sidste skud på stjernehimlen var Pelle. Han havde sit digt på storskærm, og så sang han det sgu med englevinger og vocoder og solbriller og solen lige ind og løftende ham op. Vi fik ikke skrevet noget ned som sådan, men vi fik sgu en snas video. Og et ok-go med på vejen ift. at smide det op på siden her. Så her:

En bajer til, nogle chips, en tur på das losh. Og så ellers videre på Bastard til et par håndbajere og sourcream og onion. Vi stak ellers af fra forfatterskolens sommerfest - den skulle angiveligt vare til kl. 2. Næste gang! Som vist er til september hvor der er antologi og det hele når eleverne der har været der i 2 år, går af. Ses til den tid!

Og hvis nogen skulle ligge inde med den bog med Heimdal af Grundtvig, send meget gerne det digt med Brynhild!

Billeder

Out and over, roger me that!