Birthes begravelse #2 - prolog fra hendes erindringsbog Det var sådan det var

14.06.2025 | digte

Igen: var til Birthes begravelse i torsdags. Og igen: Birthe var mange ting. Hun var læge, psykoterapeut (det ord måtte jeg sgu lige google). Og så var hun digter. Historien vil at hun engang har skrevet et brev til selveste Tom Kristensen - hun sendte nogle digte. Og efter et par år fik hun altså et svar fra selvsamme Tom. Imponerende!

Hun har så som 90årig (+/-) skrevet erindringsbogen Det var sådan det var. Og prologen til den er ret poetisk, så jeg smider den sgu lige ind her. Altså

Det var sådan det var - prolog

Der er gået lang tid - det er noget vi ved - siden Big Bang, siden vi var fisk, der fik ben og gik på land, og også siden vi var små og tænkte, følte og handlede som børn. Lang tid. Og til alle tider har vi gået langs havene og været eksistenser i universet, under nattehimlene og i solopgangene, og i det mørke lige før solopgangene, som italienerne kalder det alleryderste mørkeste. Alligevel, Bartholomæus, er der lys og håb og en altopfyldende taknemmelighed over livet, ja, den fylder det hele, går udover næsten alle grænser, næres af pletter af lys i skovbunden, himmelrummets transparente pasteller, når nattens første stjerne akkurat giver sig til kende og af dig, Bartholomæus, dit nærvær, din dyrebare tilstedeværelse, den rummelighed du åbenbarede for os alle, efterhanden som du groede lige midt ind i dit eget liv. Vi elsker dig Bartholomæus, vi elsker din sjæls tilblivelsesproces. Den minder os om din fødsel og om dit barnejeg - om altings fødsel, om skabelsen og om skaberen.

Jeg er feks. ret vild med det alleryderste mørke. Det lyder smukt.