Sprogteoretisk ævl: afsender, modtager og eksterne systemer

26.06.2025 | sprog

Hmm. Nogle gange går jeg i selsving. Jeg kom lige i tanke om noget. Semantik kan afhænge af afsender, den kan afhænge af modtager. Eller den kan afhænge af et eksternt system.

Altså. Et sprog er en mængde, W, af ord. Tænk den danske ordbog. Der er regler for hvordan vi kan sammensætte ord. Disse kaldes syntaks/grammatik. Feks er "jeg tur har gået hunden med" ikke velformet. Men det er "jeg har gået tur med hunden". Godt. Hvis vi tager mængden af velformede ordsammensætninger - vi kalder den mængden af velformede sætninger - så kan vi teste semantik. Feks. er "jeg har en kat, og jeg har en hund" en sammensætning af to helsætninger - de er sidestillede. Og de er velformede. Men den sammensatte sætning er absurd. Jeg har hverken en kat eller en hund. Altså med mig som afsender kan vi hurtigt tjekke om den giver mening. Hvis jeg i stedet skriver "Du har en kat, og du har en hund" giver den selvfølgeligt mening hvis og kun hvis det "du" jeg siger den til, har en kat og en hund.

Eksterne systemer

Om ovenstående er meningsfulde, afhænger af afsender/modtager. Men der er udsagn der afhænger af eksterne systemer - uanset hvem der fremsiger dem. Feks. aritmetik. Altså "2 plus 2 er lig med 5" er absurd uanset hvem der siger det. Men "2 plus 3 er lig med 5" er sandt.

Det var bare det - over'n'out!