Videoer fra oplæsning af Hvedekorn 3 2025 samt en masse andet mere eller mindre poetisk

06.10.2025 | digte

Som tidligere sagt og nu igen: jeg har læst digte op til hvedekornsoplæsning/reception af/for Hvedekorn 3 2025. Her noget video, nogle billeder og noget stemning. Det var en ret fed aften, vi var ret mange, flere måtte stå op, måske den fedeste af de oplæsninger jeg har været til, intet andet end at være der kan være fedt på samme måde. Tænker jeg. Godt. Måske lidt historie som måske er på sin plads.

Marie Le Somptueux

Jeg har været i Hvedekorn siden 2020. Som Lars fortæller i intro til den første video hvor jeg læser op. Jeg har læst op siden 2022 - tror jeg. Det her er fjerde gang. Måske tredje. Da jeg kom med, var det under pseudonymet Marie Le Somptueux. Google translate hjalp mig med det måske lige lovligt poetiske navn. Det med pseudonymet var fordi jeg godt kan lide ideen om at fjerne poeten fra poesien. Af samme grund skiftede jeg køn - vil jeg lige skrive inden min facebook flyder over med beskeder og opslag om at kønsdebatten er gået for vidt. Det er selvfølgeligt en kompliceret sag. Men læser vi digte eller læser vi digtere? Det samme kan vel overføres til film og lignende.

Jeg sagde til Lars dengang at bag Marie var min veninde Maia. Da Lars på et tidspunkt i 2022 skrev og spurgte Marie om Maia ikke kunne komme og læse op, prøvede jeg at overtale Maia. Men der kom et eller andet i vejen. Så jeg sagde i stedet at Maia ville sende en ven. Som så er mig. Så jeg læste Maries digte som jeg selv har skrevet, op som som Martin.

Dette setup fungerede to gange. Der er to ting i det her. På den ene side er det interessant at adskille poeten fra sin poesi. Men en anden ting er at være til de her oplæsninger. De er ret fede. Jeg har læst David Graebers Bullshit Jobs. Heri nævner han et eksperiment man har lavet med babyer. Man giver en baby en kuglepen, babyen begynder at klikke med den og bliver ekstatisk over at han/hun har en effekt på verden. Altså babyen klikker, og verden omkring den forandrer sig. Jeg forstår det godt. Så tog man kuglepennen fra babyen, og den sank ned i dyb depression (The Pleasure at Being the Cause). Min pointe er at det at skrive digte først bliver rigtig fedt hvis man kan se de har en effekt på verden. Specielt den omkring en. Og det har de til sådan en oplæsning. Der er egentligt også en anden grund - sådan en Brinkmann en med at man skal dyrke ting der har en værdi i sig selv. En iboende værdi - det kan være det er noget Brinkmann har fra Heidegger. Altså man skriver ikke digte for at blive rig eller opnå noget som helst. I stedet dyrker man den indre værdi af det at skrive digte. Og digte har i den grad en indre værdi. De har vel også en ydre. Jeg mener: det er ret svært for russiske trolde at skabe splittelse/polarisering og bringe folks pis i kog gennem selve Hvedekorn eller en oplæsning af bladet. Det er noget lettere i kommentarsporet under artikler delt af feks. DR.

Det korte af det lange: jeg skrev til Lars efter sidste oplæsning og bekendte kulør. Måske blev jeg overtalt lidt af Camilla. Og nu er jeg altså bare gode gamle Martin når jeg læser op.

Oplæsning

Nok om det. Vi skulle med toget, det stoppede og holdt lige lovligt længe på Dybbøls Bro. Længe nok til at vi var sikre på at lortet var brændt sammen. Måske fordi motoren var blevet jammed af droner og mågelort. Vi holdt vejret, verden blev ved med at eksistere, og vi kørte videre. Jeg nåede at blive i tvivl om vi overhovedet skulle være der hvor vi plejer. Sådan er det altid. Man tænker at det er flyttet til Odense eller en park i Esbjerg. Men der opstod selvfølgeligt ingen problemer, og vi sparkede dørene op til Gyldendal på Klareboderne fashionably on time. Jeg havde ikke nået at få min gratis-version af Hvedekorn inden. Det havde ingen vist. Men det gjorde ikke en skid, vi fik en derhenne. Og ikke nok med det. Jeg havde lavet et cue card at læse op efter. Jeg har lidt en tendens til at skrive digte med underlige linjedelinger. Enjambement hedder det, og nej, jeg kunne heller ikke udtale det da jeg snakkede med Lars om det efter oplæsning. Da jeg gik på Efterslægten, fik jeg rejst et poesi-værksted med litteraten Frank Kjørup. Han var (og er vel stadig) glad for at respektere linje-delinger når man læser op. Og det respekterer jeg. Altså at Frank godt kan lide at man respekterer linjedelinger. Så de sidste to oplæsninger var lidt et slagsmål mellem mig og respekt af linjedelinger. Men denne gang blev digtene skrevet om ever so slightly.

Oplæsningen

Flere af videoerne er optaget af Gita Pasternak. Jeg fik lov at stjæle dem til siden her. Tak for det, Gita!

Desværre var Jørgen Leth død et par dage før oplæsningen. Et tab af en stor poet. Heldigvis, kan man i det mindste sige, dør poesi ikke bare sådan lige. Slet ikke den store. Så Lars skød oplæsningen igang med nogle Leth-digte:

Den første oplæsende poet efter Lars/Leth var Jan Thielke. Caroline Albertine Minor var planlagt først, men var blevet syg. Jeg fik en sludder med ham efterfølgende. Han har blandt andet fået udgivet sine samlede digte som boks-sæt. Sejt! Vi snakkede også om at få et eller andet oplæsningsevent op at stå. Måske det bliver til noget en dag. Indtil er her Jan. Og det jo noget andet sådan en oplæsning kan. Man møder andre mennesker der er lige så passionerede omkring digte som man selv er. Er der noget bedre? Man sidder derhjemme og synes at digte er det fedeste i verden. Og man vil bare gerne ruske i en eller anden og råbe det ind i hovedet på denne. Og det kan man til sådan en oplæsning: stå og råbe det ind i hovedet på hinanden. Og måske mødes igen til endnu mere med digte osv., og digtning og digte bliver bare federe og federe:

Næste oplæser var så mig. Eller det var det ikke. Det er det bare her. Der var nogle debuttanter. De var gode - omend nogle lidt kortfattede. Der var en der kun læste 1/4-del op af sit biddrag. Og vi havde ellers glædet os til 3/4-dels resten. Det var gode digte af de debutanter. Læs Hvedekorn 3 2025 for at opleve dem. Og find evt. Gitas videoer på facebook. Og nu altså mig. Jeg prøvede helt sikkert at starte ret så smart for at danne overblik og skabe publikumskontakt og løsne op og lave intim atmosfære og dele ud af mig selv. Men jeg kan knap nok forstå hvad jeg selv siger. Jeg tror jeg har en talefejl - jeg finder ud af det med min læge. Heldigvis havde jeg øvet mig på at læse digtene nogenlunde langsomt. Som jeg også prøver at forklare der til sidst i intro i videoen herunder. Men som ingen nok forstod. Og sikkert stadig ikke forstår:

Camilla fik også optaget Martin. Så her har vi altså sammenlagt næsten hele oplæsningen.

Næste hæsblæsende deltager var Joakim Vilandt. Jeg tror jeg har læst op med ham hver gang jeg har læst op. Jeg kan ret godt lide hans digte. Det er en digt-suite (eller hvad sådan nu hedder) der hedder Grainstorm. En lidt tragisk historie fra en udkant krydret med en ret vild ordfantasi. Feks. blæste en "kornado" ud i lokalet som Lars efterfølgende fik lavet om til en hvedenado. Og som Beredskabsstyrelsen skriver i deres brochure fra 83: kommer der hvedekornado i dit sommerhusområde, kast dig straks på gulvet og lyt efter. Også fra digt/oplæsning : "vox at jeg er hvedens hokus pokus". Altså hele udgavens ditto. Måske. Godt lyder og læses det:

Afslutningsvis Lars igen med opsummering og lidt mere Leth:

Og for at det sprogligt og lydligt ikke skal være løgn er her noget jeg på den lette måde har lært hedder b-roll. Altså lidt stemning og den slags fra hist og pist. Jeg morer mig med Lars, vi sidder og er forventningsfulde og glor derudaf osv. Og der er folk der klapper af mig, det var rart og et tegn på den effekt man kan have på verden omkring en sådan et sted:

Jeg vil gerne lige rose Lars for sin poetiske mangfoldighed. Den er der hver gang. Jeg synes digtene i nummeret er ret forskellige, og der bliver smurt honningmadder til enhver smag. Det har også udviklet min horisont. Altså før jeg deltog første gang, havde jeg nok en tendens til at læse nogle digte (en speciel type) og ignorere en masse andre. Efter jeg er begyndt at læse op, er jeg begyndt at interessere mig for alle digtene i hvedekorn. Både fra de digtere der skriver med en stil a la min, og dem der skriver på en helt anden måde. Så det er måske noget sådan en omgang her også kan: skabe og sprede mangfoldighed. Måske er det Hvedekorn og lignende tidsskrifter der skal redde verden en dag? Indtil den dag er her nogle billeder:

Ses vi næste gang? Som en fugl der skider fra sin rede i skoven!