Første søndag i advent - 2025

30.11.2025 | højtid

Første søndag i advent - 2025. Jeg blev af nogle omveje gjort opmærksom på begrebet Digital Garden. Jeg blev også gjort opmærksom på at min side her er en digital garden. Det skete da jeg fandt et link til min side hos Kelvin. OK. En digital garden er vist bare en hjemmeside der er spredt ud til højre og eller venstre og ellers blomstrer i et skønt kaos. Kaos implies at jeg ikke samler mine ting på en side (feks. en blog som her), men ud over hele mit kaotiske domæne som brkmnd.com er.

Så lad os se på noget kaos. Verden er ikke et super rart sted at være for tiden. Synes jeg. Når verden er sådan, kan det måske være meget godt med noget trygt nostalgi. Så jeg er begyndt at genskabe nogle gamle internet-sider fra dengang internettet var et sjovt sted at være. Hvorfor er det blevet så alvorligt? Engang diskuterede vi alt muligt ligegyldigt, i dag prøver dem der dominerer nettet, at ødelægge demokratierne rundt omkring. Det første jeg genskabte, var og er en side om magickort. Nemlig magickort.dk. Den anden genopskabelse er af et sted jeg virkeligt elskede, nemligt aage-forum. På min genskabte version har jeg 1. advents trommesang. Der kommer jo klart en for hver nye advent i 2025. Se hvor tingene bliver spredt for alle vinde i min digital garden.

Normalt ville jeg nok be chat-gpt om at skrive en julesang, så her:

Nu tænder vi det første lys, i vintermørkets stille kys. Det skinner blidt i hjertets bo, og bringer håb, når dagen er to ...

Ej, jeg gider ikke mere af det her AI-lort. Det er spild af tid, det er kedeligt. Og selvom vi bliver opfordret til at lave AI-lort fra højre og venstre, burde feks. google straffe hjemmesider for at have sådan noget liggende. Jeg mener: google vil gerne indeksere hjemmesider med kvalitetsindhold. Og det er AI-lort ikke. Vi graver i vores sangskat i stedet og finder fluks Dejlig er den himmel blå:

1 Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig. 2 Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue som en lille stjernesol. 3 Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord. 4 Vise mænd fra Østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund. 5 De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød. 6 Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. 7 Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod.

Hav nu en glædelig 1. søndag i advent 2025. Vi ses snarest, du!

Index Kommentarer Del