Lillejuleaften 2025 og endnu et digt af Marianne Larsen

23.12.2025 | højtid

Så er det blevet lillejuleaften 2025. Glædelig med den. Ønskes du selvfølgeligt af både mig og Andy med huen på der. Og sikkert også af alle andre. Og i forlængelse af 4 advent med digt af Marianne Larsen kommer her endnu et. Men først lidt. Sidder i toget og læser i samlingen På en skala fra havblik til lettelsens suk. Ham i sædegruppen overfor blæser den helt af med tiktok-shorts på sin smartpone. Så en unfair konkurrence om hvilket digt der bedst kunne bryde gennem støjen, og på side 27 lyser smukt og velsignet:

En aften midt i de lyse nætters tid kan jeg ikke huske noget mørke fra før jeg blev født. Det er der bare ikke, hvad er der så? Luftspejlingen af et menneske i sin pram ved siden af flænger i solnedgangen. I vandkanten talrige skarer af sandkorn stille som bar lytten efter hver sin bølge. De er der bare ikke, hvad er der så?

Ja, hvad er der så? En luftspejlning af et menneske i sin pram ved siden af flænger i solnedgangen. Det billede står i hvert fald usigeligt smukt skåret.

Glædelig lillejuleaften. Glem Idiot(i)en i det hvide hus en stund og læs nogle digte i stedet <3.