Vi var til oplæsning for Hvedekorn 4-2025

25.01.2026 | digte

Vi var til oplæsning/reception for Hvedekorn 4-2025. Den var i januar 2026, ja. Jeg tror Lars er et nummer eller to bagud med udgivelserne. Who cares, bare vi kan få noget poesi! Og den flød fra Gyldendals halbalslokaler den oplæsningsdag i januar.

Vi var lidt sent på den, og jeg nåede slet ikke at fatte at jeg satte mig ved siden af Sternberg. Det fandt jeg først ud af i den 13 minutter lange poetiske kunstpause. Men så fik vi også sludret løst og fast. Han skal læse op d. 5 februar på Vin og Vinyl på Nørrebro. Fik vi jo sludret om. Han skulle altså også læse op fra og var med i hvede-nummeret.

Han bevægede sig meget og brugte hele scenen - godt den blev brugt. Der blev blandt andet oplæst følgende ret cool linjer:

jeg tager mig tid til at skrive men tager mig ikke tid til at tænke jeg håber i stedet på det bedste og kaster mit hoved ud i mine hænder

Måske ses både ham og jeg med jer til den oplæsning.

En anden til Hvedekorn tilbagevendende digter: Nynne Roberta Pedersen Pedersen. I vanlig stil med enjambement og linjebrud og delinger så det er en fornøjelse. Hun startede med at sige hun var nervøs. Men det gik da godt med overmåde. Tjek følgende eksempel på teknik i topform:

det skifter hver dag siger nye ting om kærligheden er en anden ting fortiden hader mig åbenbart

Afslutningsvis var et digt skrevet af Markku Paasonen. Han er en finsk digter. Digtet blev læst op af oversætteren. Jeg fik desværre ikke fat på hvad hun hedder. Først den finske version. Derefter den danske. Den finske version var ret fed. Jeg forstod ikke noget. Men finsk er et sprog jeg som dansker føler jeg forstår. Det er som om det er danske ord der bare ikke eksisterer endnu. Fremtidsdansk. Eller ord der er så velkendte at de burde give mening for en, men bare ikke gør det. Fra den danske version der blev læst op efterfølgende, var blandt andet denne totalt gode dansk-finske sætning:

En aften da jeg slog græsplænen flækkede min hjerne i to på midten.

Så rykker vi!

Det var det jeg nåede at huske på til nu. Som med Lars : jeg får ikke altid gjort tingene til den rette eller urette tid. Who cares. Det var god poesi, og den slags forgår ikke i hverken 3 eller 4 dimensioner.

Og som jeg sagde til Sternberg : vi ses nok derude. Enten til Sternbergs oplæsning d. 5 februar, måske til vores oplæsning d. 27 januar i Thiemers. Eller måske til noget andet - bare det er poetisk. Hold varmen og pas på jer selv!