Ren poetisk ondskab i en anmeldelse af Melania på The Guardian

31.01.2026 | film

Den her anmeldelse (fra The Gardian) af den nye propaganda-dokumentar om Melania. Den er altså noget af det herligste poetiske ondskab.

Filmen starter med introduktionstekst og ruller (i følge anmelderen, jeg har ikke set den) over til Melania under indsættelsen af ham præsidenten der. Hun fortæller med et ansigt som en knytnæve (sic) og en stemme af plademetal (sic, sic) at børn er hendes førsteprioritet. Som en anden Eva Braun stående med en pose blåsyre-indsmurte bolsjer foran sit pandekagehus (næsten sic). Den fortsætter derudaf (altså filmen), Melania knævrer som en døsig robot, og anmeldelsen når sit klimaks i det filmen bliver sammenlignet med mesterværket The Zone of Interest. Tak skæbne, jeg ville ønske jeg kunne være så ond og poetisk perfid i spyttet! The Zone of Interest handler om en kone til en leder af en koncentrationslejr. Hun finder ud af hun skal til at leve det søde overklasseliv i en herskabsvilla der ligger klods op og ned af selvsamme koncentrationslejr. Burn! Stanken og tanken om de uhyrligheder der foregår, får manden til at gå og kaste op. Men konen bider det hele i sig. Hun inviterer gladeligt familie og venner på kaffeslabberas i haven midt i kvælende røg fra krematorieovnene og skrig der slår revner i lejrmuren, og er som negle der river kødet ud af ryggen på en.

Ja, sådan kan man også skrive en anmeldelse. Og: Se nu bare The Zone of Interest i stedet for den dokumentar der.