I selv den mest
jammerlige udørk
overhælder jeg jer
når jeg trykker på
knappen. Selvom I
ved at solen skinner igen
en dag, havet fryser kun til
for at gamle fisk kan dø en dag, fuglene
bryder gennem skallen sammen med påske-
liljen en dag. I ved at salt bliver
strøet over gaderne. I ved strålerne
slår smut i lågene på skraldespande og
i acetonelakken på containere. I tror det er
jeres frihed dernede i de afløb der
sluger mine ord. Men
så kommer en dag
jeg trykker på
knappen.