jeg slæber den sæk krugerrander
henover brostenene, henover
kultorvet, jeg stopper ved en
rallende profet, må slå teltet op
fordrukkent klaverspil hele natten
det bundløse springvand, pistrængende
klamrer jeg mig til guldet som
en akvariefisk, gør korsets tegn
till solen står op, boy