MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Digtsamling : Sløshedens mening

Digte [25] Martin Birkmand

url for denne tekst:

Ekkodalen - 18.11.2021

Jeg tømmer en
uzi ud over førstesalen i
en kontorbygning og får
lidt flere følgere. Vi
drømmer alle om at have ret
når vi står og skriger ud i en
gungrende parkeringskælder


Elen-digt - 14.11.2021

Jeg ramte guld
i ren forvirring, hentede
et overfyldt magasin til glocken hos
min sagsbehandler. Valgflæsket
ligger hele vinteren og sveder
ude i kuglegrillen, dit sexede
lille svin


Magtfeber - 24.11.2020

November, remember
vi kørte en traktor
ned gennem en hospitalsgang
imens vi sang
pædofil, pædofil til
pandemien jer skiller


Halogen - 18.11.2020

Jeg hedder lampeskær
jeg strejfer din kind
som et solskinsvejr
eller den kolde røg fra
et tømt maskingevær


Tidscirkler - 04.11.2020

Vi løb rundt i
den korncirkel der
faldt ned fra himlen
den vinter alt alligevel
var dødt. Vi

lå som brædder
ligger i sne, jeg fortalte
dig om den planet vi
engang ville invadere


Danske Bank - 28.10.2020

Jeg låner dig
en bid brød og
drøner så en bulldozer
gennem dit hus. Den

pløjemark jeg nu har skabt
lader jeg stå med rug. Jeg låner
dig endnu en bid brød og
lidt halm til din seng. Jeg
låner dig en sten du kan
lægge dit hoved på og lade
det udhule af regnen fra
det utætte tag på
et herberg


Stateless - 25.09.2020

Jeg følger de
spor i sneen
selvom der ikke
er sne endnu, jeg
varmer mig med
flasken, selvom det
ikke er koldt endnu

De står omkring mig
og hyler, skønt ingen
længere føler sult


Fordomsfuldendt - 09.08.2020

Jeg går på rov
med et kilo heroin
i min arm

Jeg er den sprøjtende
tranlampe på det
værtshus fra den ø
de kalder græsand

Jeg flyder rundt i
grødis lidt
nord for Nyhavn


Champagnehavet - 12.07.2020

Fyrer hele rækken
af kanoner
mod kysten. Fra de
endeløse havneindløb
skriges s’lut i det
rædselsblå under et
blytungt punktum


Blåøjet - 26.06.2020

En sørgekåbe
i min håndflade en
aften flimrende i juni-
støv. De står ved hver deres
sønderflænsede pæl, kolben
køler min kind og alt det
blommerøde over das m-
emoiren hain


Talemåde - 12.06.2020

mutter alene
hun kravler på bjerg-
væggene i lange tråde
af gråd

hvem der var
i et luftskib over et
snedække, en
vindstille båd

druknet i et luftangreb mod
et fattigt lands flåde


Facit til #8 - 04.05.2020

Et brunt tapet med
nikotingult damaskmønster
lampen med
det røde skær
du har revet lokums
brættet af, smadrer det mod
kommoden, jeg trykker hanen
i bund og sigter på en
flaksende stær


Dansen i sig selv - 02.05.2020

Jeg forlader
endnu et kakerlakbrunt
morgenværtshus, den askegrå
solopgang og blodet der
drypper fra filetkniven
bliver et storslået symbol på
kærlighed


Facit til #7 - 14.04.2020

jeg skubber mit udbytte
mod tinden, jeg fortæller
dig: stenen roterer som et
tungt, tungt hjerteslag
regnorme og bænkebiddere
vrider sig i solen, og er du
valeriana apula, kværnes du
mod den kolde bjergvæg

jeg skubber mit udbytte
mod tinden, men skrider
og når stenen brager mod
floddalen, er alt der voksede
på min vej, tilintetgjort


Hengivenhed - 22.01.2020

Ved
”verdens smerte
er den at ingen forstår
det sande og smukke”
folder du dine hænder
og falder
på knæ


Vilje - 20.12.2019

Vi ville spytte på dig
fordi du var fed. Fordi
din uendeligt dybe navle og
dine mælkehvide drengepatter
flød ud gennem dit flænsede
genbrugstøj, men
det var først da den sidste
af os grinte med, jeg
stillede mig op på bænken
over dig i skolegården


For fred - 27.10.2019

Vi lader
perleforhænget falde
lægger os på mugne kartof
felsække. Sætter piben mod
munden. Som et andet gevær
løb. Imens lyder støvle
klapren mod brosten, regnen
smælder på bliktaget, op
ad stenmuren, op
fra grøften kravler
valmuerne


Mening - 04.01.2019

Jeg fortæller dig
at atlanterhavet er blod
rødt, alligevel smiler du
bare når

jeg fortæller dig
at det værste her i
verden er at du ikke siger
mig imod


Nord by nordvest - 20.09.2018

I Colombo hører
den onde altid klassisk
musik. Du er billedet
af en sofistikeret psykopat
synger han til spejlet og
hæver højre hånd som en dirigent. I
Fillipinerne er de så
ultra konservative at
vi kun bruger dem til
at gøre rent med. Hver
gang han ryster isterningerne
i sin whiskey, hun er gravid
eller står øverst på testamentet
i sin whiskey, hæver glasset
på den helt glatte måde
pæonen i brystlommen
på den helt matte måde
den nystrøjede habit, de hvide
handsker og mahognibardisken i stuen
Beethoven står med sin rødvins
tud og skænker ud. Hun sidder
med ryggen til ved flyglet, på knæ
med ryggen til ved egetræslisterne, hun
bevæger kun hænderne og fingrene
det kan kun være playback eller en
drøm om en pilrådden
fiskekutter der forlader en
overbefolke-d
ø


Totusindeogfjorten - 08.09.2017

Lad krig være fred
lad kys skabe splid
og nu, tykke børn, nu
skal I høre hvordan
karabinerne synger
om kærlighed.


Facit til #6 - 11.01.2017

Jeg er trommeslageren
der vælter øl ud i dit hår
og selv med munden fuld
af blod
bræger du som et får

og anden gang jeg
slår, smadrer flasken
i tænder og klistrede skår
der knaser under min sål eller
bores ned i din sprukne hud

og der i lokums-
kummen, når jeg holder dig
i pis og bræk, selv for
klumperne kan du hver gang
jeg lader dig få luft, se
at du er mig


Facit til #5 - 09.01.2017

du basker med dine rubinrøde
og havsorte fjer, slår
revner i gaderne i
rendestenene, baldrer
butiksruder og cafékopper
med dine skingre skrig
så skingre at jeg må holde mig
for ørerne, lukke øjnene, og ende-
ligt flyver du væk


Facit til #4 - 28.12.2016

Lys hvori
flyder nat inden
braget. Og gennem // I
den lange rungende korridor // den skyggefulde korridor
lyder alle jeres skrig. Jeg // falder med alle jeres skrig
løfter min hånd fra karnappet
ud fra kampe-stens-facaden
under spiret-på-klokke-tårnet
rejser jeg mig, nej, du krummer dig // krum dig
for mit jordskælv af en stemme // som termitter i fundamentet

for den lette morgen-dis, solens
fra-skyerne-dryppende-lys
især for varme kys
på din navle
du krummer dig, løber
og føler dig fri.


Facit til #2 - 07.07.2016

Hvad er det for noget
med Platon og skyggerne
siger du og pisser på bålet
så det går ud. Bagefter
brøler vi ud i mørket
som soldater, og skoven
fyrtræerne og næseblodet, selv
ordene snittet i barken er
på én gang fjenden og Platon
som vi ikke længere
forstår.


Facit til #1 - 25.06.2016

Vi kravler gennem kloakkerne
eller gaderne, byen er én, er ét
vi er soldaterne

lortet hænger i håret, i jakke-
sættene, i faklerne, på bajonetterne
i skrigene fra alle rotterne

vil du overleve? Vil du blot
beundre fløjtespillet, overskrifterne
den lidt kejtede melodi, naturen, du storslåede

landsmand, er du blevet romantisk, men forsmået?
Jeg strammer læderremmene om dine håndled
hæver øksen, giver dig en kindhest der trækker dig afsted

i det mudrede vand, og når du så får ledninger af guld
tilsluttet benstumperne og dit apparat af
en krop
så spræl af glæde
og kravl med os
i trop


https://tinyurl.com/ywwd5pbb