MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Digtsamling : Særlighedsdigte

Digte [25] Martin Birkmand

url for denne tekst:

Afhængig af særlighed - 12.02.2021

Vi står på hver sin side af et vissent træ. I sneen. Midt i rundkørslen på Halmtorvet. Peger med tomme vodkaflasker. River brostenene op med rødderne. Hudløse under læderjakken. Skriger kokainmisbrug og pumper løs på lokummet. Fissen presses mod det iskolde porcælen, efter hvert ord hænger ånden, fra lysstofrørene, i trevler fra sæbeautomaten, i revnerne i det knuste spejl. Flyder mod sydhavnen. Som tandløse efter alle de tilbageslag.


Ræven - 30.01.2021

læg dig som sne
over en bundfrossen skovsø
slubr som et tantekys
fra en fordrukken veninde
pis en stedmorblomst ihjel
og lad hakkebrættet stå til
morgenbajeren tør op igen


Pronomen - 27.01.2021

vi løb rundt om borde og stole
og kaldte det oplysning
vi løb henover en stenhård
roemark og kaldte det forfrysning
vi løb tværs over kontinenter
og kaldte det et loppemarked, men
fortæl mig nu: hvem ville ikke
gerne hænge i pelsen på en drivvåd
hund på flugt fra sin undergang


Den dag vi talte om - 14.11.2020

Det eneste vi taler om
er den motorvejsbro
i landskabet. Summende
bier i sommerluften
de rejser sig som lugten
fra en lort fra en ko

Den dag du tog min hånd
fortalte mig det aldrig skulle
være os, den dag i dag er det
novemberregn der får tagene
til at ryge med morgensort
skortensånd


Oktobersang - 24.10.2020

Rør ved mørket
og fuglene falder ned
fra himlen, stil dig
i græsset under egen. En

dag var det morgenen
der kom
løbende med guldet
dryppende fra hagen
og kanonerne
trykkende mod brystet


Merlighed - 14.10.2020

Vi var mere end
venner, vi var
enestående
temmeligt alene
og råbende


Fra tinder ind i asken - 19.09.2020

idet du giver mig
dit ja, forsvinder
du, efterlader dig en
rygende kløft i marmor-
gulvet, præsten samler
penge ind i en kompostkværn
og endeligt går det
op for mig at
jeg slet ikke
er religiøs


Hvad de siger - 13.09.2020

de siger
at haven venter sig
æblerne, alt det skrig
ende venter sig fuglene
man venter sig sneen, men

først når alle de kyssende
står derude som
dugfriske


Et hotel - 31.08.2020

Vi ligger som vi
har redt, som en krydder
de æder til morgenmad
kaffen stod klar, og håret
gror ud af
sexen


Love the living - 07.07.2020

Kære lig
gør mig hed
i læbeblå
kys


Alle de gamle sammen - 09.06.2020

en kranarm
under fjerlet himmel
eller er det
en smørblomst
under gåsehud


Valborgsaften - 12.05.2020

lav kærlighed, flygt fra
krig, og vi styrter afsted på
en zündapp langs
en sønderbombet bymur

dit hår svæver
som en stæreflok der
plyndrer et blommetræ, sort
sol over

skafottet, præsten hæver
mahognikorset. Hvis du bliver

en lighvid måne, bliver
vi uendeligt gamle
sammen


Bålpladsen - 05.05.2020

et lys er et kys
der går ondt
de sidder på hver sin
side af bålet, og først
når alt er brændt ned
er der kun hengivenhed
tilbage


Slaget tabt - 03.05.2020

Vi kneppede som
to liljekonvaller
styrter i grus i blæsten
den rene gråd. Jeg drømte

En hjulbør fuld af hestelort, jeg
sætter hælene i brædderne ellers
vælter den af bådebroen
gennem sivene og
går til bunds i
furesøen


Tinnitus - 21.04.2020

Vi ligger i det ørehøje græs. Mod skulder. Hør duften. Hvisker du. Agerhumlen er en summen i alle de soltunge fimrehår. Tag min stemme. Hvisker du. Men aldrig lyden af vibeæggen der sprænger kontinentalpladen. Og folder sig ud.


Alt det vejr - 03.04.2020

Vi løber med vinden
fra kbh til Holbæk
toget kører som et
korn chili over kinden

Vi balancerer på skinnen
alt solens vejr, hvis du
græder, er du en mand
råb Hamburg, Hamburg

På dræsine med elskerinden


Eneste - 31.03.2020

du ringede på døren
jeg åbnede, og vi balancerer
på spiret af sagrada familia
var det i stedet kirkeklokkerne

en scooter på hvert gadehjørne
de cafeer, asfalten er bleg
i solen er vi ubetrådte
duerne flyver højere end
os hviskede du, og de rustne
horn skratter
forbud, forbud

vi deler den sidste
flaske vin, arm i arm
først stiger flaskeklirren
så rislen fra oliventræer

du har den måde at ligne
et metroskilt på, siger du
dine bare fødder mod
midterstriben minder mig
først om at rejse
så om at dø


Vejrlig - 07.02.2020

vi cyklede
på en udpint bunke
rust, du på styret, jeg
i pedalerne, i Skindergade
var ikke et eneste tomt stativ
i al den styrtregn

du lænede dig tilbage, strittede
med brysterne, og jeg hviskede
endeligt knepper vi på kanten
af tagrytteren, og trompeterne
går af over jorcks passage


Tajga - 01.02.2020

hun bladrer i en bog
med samme lyd som
cykler man gennem en nåleskov
hun fortæller ham: at elske

er det samme som at nå fra
bjergfoden til den snedækkede flodbred
i en uendelig langsom knitrende
bevægelse


Gnist - 07.01.2020

Montmartre er død
som kvinderne i skovåbningen
med deres harper

Jeg spiller de samme to forkullede
akkorder på min guitar. Tonika
og dominanten. Vi sidder overfor
hinanden, du på flygelet
med mascaraen tværet ned
over kinderne, jeg
med fingrene på de hvide tangenter

Du åbner munden, hælder hovedet
bagover, tømmer vinflasken

Alle træernes blade
har lagt sig på skovbunden, på
fortovene og brandhanerne, med
et febervådt anslag slukkes
scenelyset


Tro - 24.04.2018

Rosen
svæver som skruen
på en påhængsmotor
der har ramt en fisk

Rosen
farver søen rød
i sit spejlbillede, en
så tung symbolik kan
ingens hjærte bære


Nedrivning - 29.11.2017

Du er et hus
lige inden det møder
kuglen fra kranen, du
er gulvbrædderne og
væggene der vælter ned
over. Du er vandet der
stiger mod himlen
fra en smadret cisterne
du er gnisterne der springer om
sprækken i gasledningen, og du er
hylene fra sirenerne. Imens er jeg
alt det andet, det de
ikke når at se.


Besejret - 25.04.2017

Når lyset slår ind
gennem det røde blyglas
på den måde som et sværd
når gulvet knager, gardiner
ne drypper, så hold fast for

trykket mod brystet under
styrtet fra goblinen og den
hvidkalkede fiale er min
kærlighed


Fest hos Klemme - 08.03.2017

fest hos Klemme langt
ude på landet, ude på den argeste
to-længet gård
ude i græsset, ude i slimet græs

du er kraft ede mig lækker
skriger jeg, hun står overskrævs
over en stråle kogende pis, hold
kæft hvor er det koldt, skriger

jeg, og senere knepper vi
som fjerkræ. Den tunge regn
falder, fortæller jeg, på
den rustrøde mark, på
digerne, på gæssene på
flugt


Amora - 26.11.2015

Amor, er du natten
for så er jeg tågen
der hænger over flintestenene
og hovsporene i den mudrede markvej
og når du så vrinsker eller ler
så letter vi, og verden bliver lys
som aldrig før


https://tinyurl.com/32uhckd4