MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Digtsamling : Migfortæller

Digte [21] Martin Birkmand

url for denne tekst:

Månens abrikos - 22.02.2021

Vi prøver at
samle begreberne i
en kasse til søm imens vi
smadrer skallen i
en planke

Vi står på havet
som en knast, aldrig har
himlen været tør som spyt
at sy skrald på, aldrig var
kernehuset så dryppende
af blåsyre


Ode til Glostrup (hvidt) - 31.01.2021

går ned som en
månelanding den dag
kun solen står tilbage
over byen. Fordrukken i
slotsøl og tøsne, knepper
rundt i et blinkende solarie
indtil udstødningen fra
300s for altid udsletter
stjernehimlen


Influencer - 24.01.2021

kravler op på lokummet
på spisestuesættet, fiskene
på spisestellet, frikadeller
mellem tæerne, bogen om
verdenskrigen på vinflasken
trykket ned i husfredeN


Nederlaget - 21.01.2021

Jeg kaster grus i
maskineriet, stiller mig
på en klippeafsats med
ryggen til atlanterhavet og
skriger på skibsforlis


Mundheld - 08.12.2020

Render rundt i
natten og ser på
elsdyr, klove, muler
de horn, jeg læner mig
mod en rygende serbisk
gran. Skuddet faldt langt
før skindet bedrog


Støvsugerhjul - 27.10.2020

Jeg cykler som
en støvsuger suger
nemlig indad, indtil
posen eksploderer, og så
går det kraft-æde-mæ
fremad


Mindedom - 13.10.2020

Jeg sidder på kanten
af dengang jorden stod
op, herfra kan jeg se
figentræerne gro
mod afgrunden


Præpos - 02.10.2020

Jeg hopper i havnen
flere gange om døgnet
drømmer jeg i en
flodpram


Året frem - 29.09.2020

Den dag solen
falder istedet for regn
står jeg her
med min svedne paraply
og smiler
som en citron


Pyt mig selv - 30.08.2020

bladene burde
være gasblå
himlen burde
være iresinerød
at se på
når

jeg sidder på vandet
og kærtegner ringene
i spejlet


Forstå det - 12.07.2020

Jeg maler alt det
farverige sammen
til lortebrun pløre
tager min stråhat
på og synger på
modesprog om k-
økkenmaskiner


Alle ønsker sit - 14.06.2020

man kan eje vilde
ting og kalde det sprog-
brug, tæmme en flodhest
eller skyde en zebra imens

jeg sidder midt på den
rødstribede aftenhimmel
og tæller solsystemer
der går under


Pendulikum - 29.04.2020

Morter, morter og
bolden smadrer mod
tagrenden og så mod
tagpappet

Solen er pisgul og sprøjter
ud over asfalten og kalkstregerne, en
selvhenter, under pæretræet sidder
sutterne med bajerne, men er det et
minde, skriger stodderen og rækker
bolden frem mod barnet


Ronkedor - 07.03.2020

jeg rider på
en elefant gennem
irgrøn skov, mos og kviste
under

først højre trædepude
så venstre, i kølvandet
hænger de afpillede bøge
træer, er vi måske

en isbryder, den rustne
køl når aldrig fri af
havet i en verden
uden frost


Overført smerte - 20.01.2020

Jeg skider hjerter
klove, muler og
resten af kreaturet. Jeg
går på en skrænt, skræver
over et elhegn, rækker ud
mod et vissent æbletræs
afbarkede stamme kun
for at skvatte i en
kolort


Fra Hyrdevangen - 08.01.2020

jeg går hen ad x-aksen
indtil klokken 12
når jeg så slår
hånden ned i elskabet
i krydset overfor vaskeriet
falder vissen hortensia
fra alle altankasserne på
birkedommervej


Solur - 30.11.2019

Du er
den sidste rødkælk
der er landet på mit
lommeur, intet går her
jeg kan stå hele natten
i slud og sparke til pælen
der holder trafiklyset


Mod vest - 15.09.2019

Jeg tager fat
om lygtepælen, ryster så
mågelort og slam klasker
på fortovet omkring mig, det
kunne ligesågodt være
æbler og Frederikssunds
vej en poppelallé mod et
paradis. Alle
kællingerne får
kun mere tøj på selvom
solen aldrig igen når
samme højder


Past Imperfect - 19.03.2019

jeg vågnede som en
anden tandløs stodder
med en tom bajerdåse
i hånden
i en mødding
i en småborgerlig
kolonihave

jeg havde drømt om
at sidde og skide
på et guldbelagt
lokum

jeg kører på en plæneklipper
ned gennem hvepsestien
det er aldrig rigtig blevet
forår igen, der var en
sværm af mugne gule
rodsskraller, her er
simpelthen for mange sorte
huller i de dødssyge krat
rundt omkring


Kulturelt - 09.03.2019

Sukkermad
er det sidste man
tænker på når livet styrter
som en bæ gennem
fald|stam|men. Mit ben
er så langt ude i lys
krydset at jeg ikke læn

gere kan nå det


Motorsportsmanden - 07.03.2018

Jeg har
siddet i tre dage
og set på min
skildpadde æde et
salathoved. Tre

dage
på en rådden stol i det
her lortekøkken, jeg ved
ikke længere om det er
vandhanen der drypper
eller skjolderne under
armene, om jeg har sko
på eller om det er en
klinke der giver efter
og klapper mod beton-
gulvet
når jeg vipper
med foden. Indersiden

af vinduerne er
helt flydende af dug, en
dråbe kløver sig tværs
gennem og ud ved hårgrænsen
og falder ned på næsen af
ham stodderen, hans tandkød
har samme tandkød

nikotingule overflade som k
øleskabet. Ma
n fatter
bare ikke det at være v
ege
ta
r


https://tinyurl.com/r3nyx534