Hermed og til de sidste to dage i Venedig. Turen går til dogernes palads. Jeg savner dem allerede, dogerne.
En doge var et overhovede eller borgmester for Venedig, det var imidlertidigt et trælst erhverv da "de vise mænd" i paladset nød at torturerer deres doger. Feks. ved at begrave dem levende med hovedet ned ad. Den sidste doge besvimede ved indsættelse. Nu vel.
Og det var altså den Venedig. Det blev ikke til alle 1600 billeder. Det kan mine fingre slet ikke holde til at klikke på. Men det har i hvert fald været en oplevelse for livet, den tur.