Morten Nielsens digt R

18.12.2019 | digte

Jeg har et par gamle digte jeg er helt vild med. Et af dem er Morten Nielsens digt R. Der knytter sig en en historie til R. R har åbenbart været Mortens korrespondent og ven. De var hinandens hårdeste kritikere. Og samtidig meget nære. Læg feks. mærke til citatet "Jeg prøvede. Jeg stod paa eet Ben paa en Kæmpescene foran Ibberbasse og Dammemand og galede. Det var frygteligt... Saadan et par Fyre, R, dem kan jeg ikke li. De er for elendige... Dammelamme og Ibberbamse og Mortenmand. Alle tre lige ivrige i deres Jagt efter Pengene.". I digtet kan R forstås som en overlegen. Eller som et udskud. I hvert fald uhyggelig.

Da Morten Nielsen døde i 1944, og da ophavrset forløber indtil 70 år efter en forfatters død (det vil sige i 2014), kan jeg lige så godt offentligøre digtet. Desuden synes jeg det er synd hvis det her fede digt skal gå i glemmebogen. Så her er R:

Jeg bringer saa meget fortabt, saa meget øde og endt, døde og tunge Ting, blandt levende Ting, som er hændt. Og hvis du tar mod mig nu, tar du mod Svig og Skam. En Ven har jeg svigtet. Favner du mig, maa du favne ham Sorg, som min Mor har lidt, og jeg ikke villet se, vil svide mod dig den Nat, du møder min Ild med din Sne, og Had som jeg bærer på, vil du høre som nære Skridt, den Time, du lader mit Blik synke til Bunds i dit. Angst vil slaa ud i dit Væsen, hed som en Feber og kold, den Dag du bringer dig selv og giver dig mig i Vold, og dét, at jeg trænger til dig, til dit, der er ungt, saa ungt, tvinger sig ind i mit Hjerte og gør det tungt. Hvis du forlader dit eget, blir du een mer, jeg har mistet, blir du et Ekko til af en Tro, der er bristet. Og hvis du kun strejfer min Pande og frelst naar din Alders Flok og igen er een af de andre - saa er det ikke nok. Ensomhed vil jeg gi dig fra samme Stund jeg holder omkring din Nakke og aabner din Mund - Dette er hvad jeg bringer. Modtar du mig.

...

Index Kommentarer Del