Man læser noveller når man har dansk A-niveau i gymnasiet eller på HF. Det gjorde vi også. Vi læste en novelle af Helle Helle - noget med et æbletræ og en skør mand der bliver sat til at beskære det. Æbletræer i noveller har med syndefaldet at gøre: mennesker spiser af den forbudte frugt og bliver til, ja, mennesker. På den måde bliver et æbletræ et meget kompakt og abstrakt billede, feks. står der jo en masse i dette digt
Det første jeg så, var et æbletræmedmindre man selvfølgelig ikke er religiøs. Jeg tænkte i hvert fald noget i stil med "hvor svært kan det være at skrive en sådan en omgang novelle". Og så skrev jeg Manden og Træet. Versionen der er linket til, er blevet ændret noget, men ikke så meget. Den originale havde en masse mærkelige kommaer. Lad os komme til sagen. Da jeg skrev originalen, læste jeg Villy Sørensen. Jeg har skrevet som kommentar til den version der er linket til, at jeg husker Villy som inspiration. Jeg fik i den forbindelse et flashback til en sjov sætning i en Villy Sørensen novelle. Nu har jeg gravet en bunke gamle samlinger igennem, og jeg fandt i "Det Ukendte Træ":
Ak, søn, klagede han, er jeg da så gammel, at jeg ikke kan kaste alle de sølle sko det samme stykke vej op som du kan kaste dem ned uden besvær.Det jeg elsker mest ved sætningen, er hvordan den er formuleret. "alle de sølle sko" og hvad har vi. Derudover kan jeg godt lide at den stakkels far glemmer at medregne tyngdekræft når han sammenligner.
Jeg har helt sikkert skrevet noget lignende i Manden og Træet, men det er desværre gået tabt i en omskrivning. Dumme dreng.