Hvedekorns bud på hvad et godt digt er

03.02.2020 | litteratur

Jeg fandt denne tekst, sakset fra Kenneth Krabat. Her gives nogle bud på hvad et godt digt er. Den skrevet af Hvedekornsredaktionen - på et eller andet tidspunkt.

Gode råd om at skrive digte

[af Hvedekorns redaktion]

Det følgende skal selvfølgelig tages med mange forbehold. Det er ikke vores ønske at opsætte regler eller begrænsninger (regler er til for at brydes, og god poesi kan sikkert skrives med netop disse elementer), men det er vores erfaring at mange ikke tænker på, hvad der gør en tekst bedre end en anden:

1. Pas på adjektiver. Gå dem efter, kan de undværes eller erstattes med mere spændende og præcise alternativer? Dobbeltadjektiver - "en mørk sort aften" - ophæver ofte hinanden, vælg det vigtigste.
2. Pas på verbernes lange tillægsform - for eksempel; gående, levende, syngende. De virker som regel tunge og kedelige.
3. Pas på konstruktioner af typen: x'ens y'ede z - populært kaldet GAS (genitiv, adjektiv, substantiv). f.eks: ”kærlighedens svævende hus” eller ”ansigtets lysende sky”. De lyder poetiske, men har som regel den modsatte effekt i et digt.
4. Pas på abstrakter. Det er vores opfattelse af et godt digt næsten altid tager sit udgangspunkt i en helt konkret sansning.
5. Lad være med at bruge højpoetiske ord bevidstløst, f.eks; engel, nat, hjerte, regn, rose etc. Tænk over deres anledning, kunne du i stedet med fordel benytte dig af deres modsætninger? Tænk på de sproglige omgivelser disse ord indgår i.
6. Pas på "som"-konstruktioner. De er ofte tunge. Kan det gøres mere spændende, mere elegant, mere enkelt?
7. Pas på slutningerne! De er lumske. Lad være med at forsøge at konkludere eller binde sløjfe på digtet. Lad være med at lade digtet gå ned på en bisætning efter komma. Lad være med at slutte dit digt med ordet "blod", "sort" eller "nat", forsøg i stedet at åbne det op og sprede det. Prøv at se om digtet med fordel kunne slutte tidligere.
8. Skriv direkte. Lad være med at tænke på, at det skal lyde som et digt, prøv hellere at gøre det til et digt.
9. Det hjælper ikke - forenklet sagt - at skrive "det var vidunderligt"; læseren skal selv i sin læsning mærke det vidunderlige ske.
10. Prøv noget, sæt noget i spil, leg med sproget, stol på at din læser er med på den værste. Lad være med at være høflig. Vi vil meget gerne læse nogle flere uhøflige digte.
11. Pas på linjebrudene. Tænk på om dine linjer kan brydes anderledes, tænk på om der kan ligge en betydning i hvordan de brydes. Gå linjebrudene nøje igennem et for et.
12. Tænk på antallet af stavelser i en linje. Er den rytmisk eller urytmisk? Tæl vokaler og konsonanter. Tænk på rækkefølgen af vokalerne i ordene. Tænk på de musikalske kvaliteter, antal af vokaler i forhold til konsonanter, bløde lyde i forhold til hårde lyde etc. Læs digtet højt for dig selv og for andre.
13. En A4-side starter helt oppe i det ene hjørne og slutter helt nede i det modsatte andet hjørne: Der er uendelig meget plads at tage af. Brug den!
14. Send ikke for få digte (færre end fem) og heller ikke for mange (flere end tyve). Der kan være undtagelser, men tænk på dine læsere: send os det bedste du har!
15. Det er (heldigvis) vanskeligt at udstede generelle retningslinier for hvad det gode digt er. Digte er meget forskellige. Men for at sige det meget enkelt, så har alle gode digte det til fælles at de kan noget. Prøv at sætte dig med nogle af dine digte og prøv at besvare spørgsmålet; ”Hvad er det de her digte kan?”. Indeholder de slående og smukke billeder? Er de gennemmusikalske? Berører de læseren? Hvor udfører de det poetiske arbejde?
16. Læs digte, læs andre digteres bud på hvad et digt er. Find forskelle mellem dig og dem. Hvad er det dine yndlingsdigte kan (jævnfør forrige punkt). Skriv så vi overraskes, berøres, spærrer øjne vidt op og har lyst til at læse digtene igen!

Redaktionen

Mere? På denne adresse https://dk.brkmnd.com/Blogaden/529 kan du finde en tekst som hedder "20 måder at skrive dårlige digte på" skrevet af den norske digter Finn Øglænd.

Altså. Omdrejningspunktet er bevidsthed om det man skriver.

• Punkt 1-3 handler om sproglige konstruktioner.
• Punkt 4 er det evigt tilbagevendende: abstrakter. Det knytter sig til punkt 9. Som knytter sig til traveren "show, don't tell". Altså vis det at være ked af det istedet for bare at skrive det.
• Punkt 5 er interessant. Vi som mennesker frasorterer i det vi læser. På den måde kan vi læse hurtigere. Feks. "Jge hddre Maritn" - et eller andet. Eller måske "Jg levar kke negot". Så snart vi har en idé om hvad der skal stå, skipper vi detaljerne som feks. hvilken orden vokalerne har. Set på den måde er digte der indeholder højpoetiske ord, sikkert meget lettere for os at kategorisere som digte i forhold til dem der ikke gør. Det er det samme med abstrakter - det er meget lettere for os at forholde os til et digt hvis følelser og den slags bare skrives direkte. Jeg skrev feks. på et tidspunkt dette digt: nogle gange drukner du mit hjerte nogle gange drukner jeg dit i gråd Det falder i de fleste af de ovenstående fælder. Men det gør sig sikkert godt på facebook hvor det handler om hurtigst muligt at fange læserens opmærksomhed. Samt at gøre det klart hvad der er på spil. Det er netop det problem (tror jeg, jeg har ikke Information-abonnement) denne artikel rejser. Altså vi bliver dummere når vi kommer dertil at vi skal have at vide at en person er ked af det. Hvis vi ikke selv kan analyserer os frem til det.
• Punkt 6 "pas på som konstruktioner" er jeg lidt i tvivl om. "som" kan bruges som relativspronomen: "manden som hedder Anders, går der.". Det kan bruges som sammenligning (konjunktion): "jeg er grøn som en ært". Det er nok sidstnævnte i præcist sidstnævnte eksempel Hvedekorn har et problem med. Her er jeg uenig. Sammenligninger fungerer fint, synes jeg, så længe de er lidt kreative.
• Punkt 7 "pas på slutningerne". Jeg har jeg ikke set så mange dårlige eksempler på slutninger. Nogle gange har digtere en tendens til virkeligt at konkludere i slutningen. Feks. i mit eksempeldigt længere oppe. "i gråd" at skære digtet lige lovligt ud i pap.
• Punkt 10 "sæt noget på spil" er det punkt jeg er vildest med. Jeg kan især godt lide barske tekster. Man skal ikke være så bange for at skrive om ulækre/ubehagelige ting. Digte må også meget gerne være mærkelige, anderledes og hvad har vi. De må bare for helvede ikke være fantasiløse!
• Punkt 11 og 12 tror Hvedekorn vist ikke selv på længere. Rytme i sprog er hvordan trykstavelser står i forhold til stavelers uden tryk. Det er laaaaaang tid siden jeg har læst et rytmisk digt. Ofte virker linjedelingen i digte tilfældig. Eller også deles digte så de passer med sætningsled.
• Punkt 16: Ja, læs en masse digte!

Selvom det er svært at definere synes jeg det er vigtigt at vi prøver at finde ud af hvad god poesi er. Hvis ikke, drukner vi bare i "hjerte/smerte"-digte og det der er værre.

Index Kommentarer Del