MenuForside/BlogadenTeksterUfnetMusikNoerderierSozialOm

Min novelle En fredag aften samt dens historie

22.07.2020 | litteratur

Jeg endte simpelthen på min sommerferie med at kede mig. Det er ved at være noget tid siden jeg sidst er endt med det. Det er så sundt, så jeg rodede bøger igennem i reolen. Jeg faldt over Carl Madsens Vi skrev loven. Af grunde jeg ikke forstår, kom jeg i tanke om en novelle jeg skrev engang. "En fredag i december". Jeg tror det er første eller anden novelle jeg nogensinde har skrevet. Dengang for 100 år siden sendte jeg den ind til et forlag og fik dette svar:

Hej Martin, Tak fordi vi måtte se din novelle. Vi vil ikke udgive den, og det er der flere årsager til. På vores hjemmeside står at vi ikke modtager noveller og novellesamlinger af debutanter. Når det er sagt, kan du have ret i e-bogsmarkedet kan være et godt springbræt, og derfor gav jeg din historie en chance. Du bruger ikke indrykning, som der står på hjemmesiden at alle manusser skal være forsynet med. Desuden er din kommatering helt tosset og ødelæggende for læseflowet. At knibe staves ikke 'kniver', og du bytter rundt på 'for/får', hvilket gør læsningen svær. Derudover er der flere stave- og formuleringsfejl, bl.a. problemer med 'af/ad' og 'hans/hendes/sin'. Skriveteknisk skal historien hænge bedre sammen for at det kan betale sig for os at arbejde videre med den. Den kræver for mange ressourcer rent redigeringsmæssigt pt. Det var det tekniske. Historien kan jeg ikke rigtig se et marked for. Den er for smal og bliver svær at komme af med, også selv om vi beskæftiger os med det dystre til dagligt. Denne virker mere som en nichefortælling end det vi plejer at beskæftige os med, og jeg tør ikke satse på den. Jeg vil foreslå dig at arbejde din novelle godt igennem inden du sender den til et andet forlag. Held og lykke!

Jeg har en idé om at det at få noget som helst at vide i de svar man får (ikke for) fra forlag, hænger sammen med "skrivetekniske fejl". Normalt får jeg noget lignende "Vi har læst dit manus, og vi har besluttet at vi ikke vil arbejde videre med det. Vi kan desværre ikke begrunde afslaget". Jeg tror dette afslag er begrundet siden der er nogle ret konkrete punkter at påpege. Altså "kommatering er helt tosset", "bytter rundt på 'for/får'" osv. Så det er muligvis en fordel at sjuske med den slags hvis man vil have feedback.

Anyway. Historien blev hengemt et års tid eller noget. Derefter skrev jeg den en smule om, især mht. ovenstående punkter. Og så brugte jeg et billede en veninde har taget. Udgav den på Saxo. Lod den ligge der et års tid. Slettede den og glemte den. Nu kom jeg så i tanke om den. Så den har fået endnu en gennemskrivning. Så vidt jeg ved, var der allerede styr på kommaerne og for/får- samt hans/hendes/sin-fejl. Af en eller anden grund er der flere forlag der insisterer på mærkelige ting som indryk. Jeg kan selv fint abstrahere fra mangel på den slags formateringskrav. Desuden burde LaTeX, jeg bruger til mine noveller, klare al formatering. I hvert fald inden for akademiske standarder. Og de må være gode nok til den menige. Håber jeg.

Jeg er ikke helt klar over hvad der menes med det skrivetekniske. Men det jeg går ud fra det er, er netop det jeg har arbejdet på i min nye version. Altså ting som stilistik, logik, raffinering (undgå at gentage sig selv) osv. Derudover har jeg fundet en måde at bruge hans/hendes/sin lidt kreativt. Se om du kan spotte den :-).

Tilbage er der det med det smalle. Eller det at min historie er en niche-fortælling. Vi laver noget ordgøgl over det lige om lidt. Men jeg tror desværre i endnu højere grad min historie er niche efter denne omskrivning. Jeg er næsten sikker på at jeg skrev historien med inspiration hentet fra Hærværk og Hermann Hesses Steppeulven. Deraf niche, altså Nietzsche. Hæhæ og OK. Originalt var historien en kritik af Paradise Hotel. Det var ret stort på det tidspunkt. Nietzsche har bla. to begreber der hedder herremoral og slavemoral. Den første er den stærke, så vidt jeg husker. Denne har ikke brug for en moral da denne er moral overlegen. Man er ren selvstændighed som herremoral. Slavemoralen derimod er nødt til at lave en moral. Denne er nemlig underlegen, så for at klare sig må der en moral til for (ikke får) beskyttelse. Der er en lille allegori fra Nietzsche. Den handler om får og ørne. Så vidt jeg husker. Altså ørne har ikke brug for en moral, de flyver rundt, er frie og kan æde et får når de bliver sultne. Får derimod har brug for en moral. Nemlig den moral der siger at det er forkert at spise får.

Min originale historie havde klart noget med herremoral vs. slavemoral at gøre. Og så var jeg vild med sproget i Hærværk, jeg kan huske at ham manden der går i brædderne på værtshuset, er inspireret af denne passage fra Hærværk (side 44, Direktør Iversen introduceres):

Det var direktør Iversen Idet han kom ind, løftede han ganske svagt på hatten, så at det dyreagtige kranium med den store nakke lige kom til syne. Håret var gråt. Et stort, nedhængende overskæg skjulte munden, men aldrig dens smil, og det kunne heller ikke skjule den lange hagelinje, så betragtede man redaktør Iversen fra siden, kunne man ikke undgå at følge kæbepartiet hen til øret, dets glubske forbindelse med nakken. De trætte, desillusionerede øjne hvilede et øjeblik på dem. Det var som at se ned i en kop med sæbebobler og med uklart, mørkt vand i bunden. Blikket vågnede kun langsomt. Men så løftede han spøgefuldt pegefingeren, blikket fik farve og blev tyve år yngre. Og slæbende sagde han: ...

Den nye version er nok noget mere, jeg ved ikke, grotesk/en udforsken af det meningsløse, måske. Til gengæld har den nok stadig elementer af en spaltet fortæller. Altså dualitet, måske personligheder der komplimenterer hinanden. Personligheder der er fattige uden hinanden. Eller personligheder der kompenserer for manglende karaktertræk.

Selvom ovenstående giver et grundigt billede af Iversen, har jeg forkortet den slags passager i min historie. Læs den evt.: En fredag aften - Novelle.

KommentarerDu skal skrive minimum 3, 3 og 5 tegn i navn, email hhv. kommentar