Ukendt band og deres rant mod Land og Folk

07.11.2021 | musik

Da jeg engang var lille for en milliard år siden fik jeg et kassettebånd af min mor. Det var helt sort, der stod ikke noget på det. Det var med et dansk rock/punk-band jeg aldrig har fundet ud af hvad hedder. Jeg ved ikke om det var et bånd de havde optaget i et øvelokale eller hvad. Det mærkelige er at jeg stadig kan huske bidder fra nogle af teksterne. Altså der var en sang der gik nogenlunde sådan her:

Så alle, ja alle med livet må bøde og derfor vi nægter at være med og slutter og sammen i kampen for fred

Der var også en hel sang der handlede om (og var ret kritisk imod) avisen Land og Folk. Jeg kan huske noget fra et omkvæd:

Der er alt for lidt Land og folk i Land og folk

Der var også noget med at land og folk var for tynd til at klaske en flue med. Forholdsvis aktivistisk. Jeg gad godt at finde det band igen. Men jeg er sgu lidt i tvivl om det er muligt. Skriv hvis I ved noget.

Index Kommentarer Del