Meningsløst Citat #1: You cannot be lonely if you like the person you're alone with

20.03.2022 | ævl

Jeg fandt den her livsbekræftende "quote" et sted på nettet:

You cannot be lonely if you like the person you're alone with

Jeg måtte sgu lige slå Wayne Dyer op. Han var en eller anden selvhjælpsguru. Hvad vil det sige at være alene:

uden tilstedeværelse eller involvering af andre eller andet

Du er altså aldrig alene sammen med andre. I kan sammen være alene, men det er vist noget andet. Jeg ville nok oversætte lonely til ensom. Hvad vil det sige at være ensom:

som er eller føler sig alene, isoleret eller forladt; som savner andres selskab

Man kan selvfølgeligt godt "føle sig alene" uden at være det. Forskellen på ensom og alene er så vidt jeg kan greje, at sidstnævnte først og fremmest er en observation. Altså set udefra er man alene. Førstnævnte er en følelse der minder om at være trist.

Lad os opdatere:

you can be lonely if you are not alone

Kan man være alene uden at være ensom? Det synes jeg. Lad os involvere det der "like". Måske:

you can be lonely if you are alone or if you don't like the person you are with

Men! Kan man føle sig alene hvis man er sammen med en man kan lide? Hvad nu hvis man er blind eller det er helt mørkt eller sådan noget? Altså:

you can be lonely if you are alone or if you are with someone you don't like or even if you are with someone you like.

Hvis vi vil være lidt mere klare i spyttet:

you can always be lonely

Hvad gør man så hvis man føler sig ensom? Man kan jo altid kyle nogle penge efter en selvhjælpsguru. Selvom den der quote er absurd, kan den måske indgyde et eller andet absurd håb. Man kan også læse om noget logik og forstå hvorfor citatet er meningsløst. Måske er man netop ensom pga. meningsløshed. I så fald er det nok ikke så godt med yderligere meningsløshed i form af citater. Endnu mere alternativt kan man læse nogle digte. Feks. Høeck. Evt. sammen med andre. Man kan lide.

Index Kommentarer Del