Jeg har altså været i Venedig. Jeg troede at Venedig var en by der flød på vandet. Det viser sig imidlertidigt at Venedig er en hel ø der ligger blandt lidt over 100 småøer i en lagune der hedder Veneto. Venedig er en by bare spredt over flere øer. Det er mærkeligt. Det er Venedigs historie også.
Venedig blev til omkring år 500. På det tidspunkt levede øen af at sælge salt. Omkring år 1000 var Venedig en samling sørøvere der sejlede rundt i verden og stjal praktisk talt alt hvad de faldt over. I 1200-tallet og frem vokser Venedig som magtcentrum i europa op til 1700-tallet hvor Napoleon sætter defenitiv stopper for øen. Herefter har den hovedsageligt været en turistattraktion kendt for sine kanaler. Sådan cirka. Ellers læs mere her.
Jeg ved ikke om I kan huske det. Der var engang hvor man altid tog billeder af seværdigheder med familien placeret foran. Måske lidt til højre for. Den tradition vil jeg fortsætte.
Vi landede og skulle bo på en ø i bunden af Lagunen der hedder Lido. Øen er en lang pølse, 11x 1km måler den, hist og her er den skåret tværs over af en kanal. Langs ydersiden er der strand, og langs indersiden er der mole ud til lagunen. Man sejler selvfølgeligt hvor man skal hen på Venedig.
Stor set al transport foregik i båd. På Lidoen kan man køre bil som et af de eneste steder.
På andendagen tog vi til Venedig. Byen var oversvømmet med turister. Fra hele verden. Hele Asian. Hele Europa. USA. Indien. You name it, they have it. Så vi begyndte ellers bare at vade derudaf. De der gondoler er dyre. Venedig er i den grad ekstravagance. Der er statuer og marmor over det hele. Og vi gik derudaf i de smalle gader, ud og ind blandt cafeer og slikbutikker. Vi stoppede kun for at drikke grappa.
Det lykkedes mig at komme hjem med 1600 billeder, så skal vi ikke bare sige at vi snakkes ved i næste uge?