Traditionen tro, nu på fjerde år, er her eftersåret som det er forløbet på Samsø. Der er dog sket det at vi på øen har fået en hund. En schapendoes som er en hyrdehund. Hun hedder Aika, hendes bagparti er hævet lidt, så hun hopper i stedet for at løbe, hun spiser helst kun sko og gamle knogler. Hun giver umotiveret pote. Og så bliver hun cirka halv sin egen størrelse når hun er våd.
Tilgengæld er der også sket noget uhyggeligt. Jeg har anskaffet en kriminalrapportage fra 1977.
Jeg købte den i en genbrug for en flad femmer fordi den indeholder en artikel om daktyloskopi (undersøgelse af fingeraftryk) hvor man bruger computere og databaser og den slags.
En aften som godnatlæsning bladede jeg på må og få i den rapporterende side af den kriminelle underverden hvor jeg blandt historier om finske børnemordere og tyske politiske terrorister fandt jyderupmordet. Da jeg selv har gået på efterskole der, fangede denne artikel straks min interesse. Så den åd jeg til natmad. Morderen viste sig at være Allerupdrengen, offeret var blevet slået ihjel med stump genstand mod knolden fordi han pralede med at have mange penge. Mange penge som Allerupdrengen gerne ville have sine beskidte fingre i. Men det bliver endnu mere uhyggeligt. For politiet havde under opklaringsarbejdet fat i ingen ringere end “Kræn Dævl”. Hvis “Kræn Dævl” ikke er et navn der får din rygsøjle til at snørre sig sammen, så prøver vi lige igen: “Kræn Dævl”. Han var en handelsrejsende. Ikke en man ved meget om. Ikke en man vil vide meget om. Rapportagen er skrevet i et uhyggeligt langtrukkent sprog. Jeg citerer fra konklusionen:
“Kaj Petersens færden I Jyderup var efterhånden blevet klarlagt med undtagelse af tiden fra hurtigtogets ankomst den 1. september kl 1651 og til kl. 2030, da han indlogerede sig på “Det hvide Hus” og på baggrund heraf lå det lige for ved en såkaldt ‘stand in’ at søge fastslået, om ugerningen tisdsmæssigt kunne være udøvet indenfor disse klokkeslet.”
Retssagen er altså først beskrevet efter 20 siders udmattende læsning. Allerupdrengen var en skruppelløs fornægter. Heldigvis en af politiet tidligere kendt. Så de så lige igennem hans til tider naive facade, til andre tider kolde og planlæggende. Og så gik jeg i brædderne.
Men det skal ikke være ren uhygge. Aika er en schapendoes. Hun er 4 måneder. Hun bider helst i det hun ikke må. Hun kan godt lide katte, mere end de kan lide hende. Og hvis der ikke er andet, kan hun godt nøjes med at bide lidt i din finger:
Som sagt kan hun godt lide kødben. Men hun kan faktisk også lide æbler. Hun er en sund hund. Hun kan godt lide rotten/bædyret, den kan pibe og se sølle ud. Hun kommer ikke altid tilbage med det hun løber afsted for at hente. Nogle gange har hun for meget fart på samt at hun ikke helt har styr på dybde. Nogle gange glemmer hun det.
...
...
...
...
Og nu har vi vist set nok på hende Aika. Resten af ferien med efterår så sådan cirka sådan her ud (all hollows eve):
...