Efteråret kalder igen. Mellemuge på samsø. Jeg oplevede en del. Men lad os starte med de billeder der ikke involverer Aika.
Fototræk
Men altså. Udover at der ikke rigtigt skete noget, kom Aika i skole. Jeg kørte hende på ladcykel med elmotor. Hun gad godt, især når vi lagde hendes det gode uldfåretæppe i bunden. Hun lærte at æde godbidder sat fast på en lygtepæl. Hun var på skateboardbane, og så gik hun over en bro - to gange, frem og tilbage. Skoletiden er om aftenen, så vi gik med hende gennem en total mørk by. Traktorer læsset med bagekartofler alle steder. Hun har fået en skolekammerat som er en form for labrador. Og så er hun begyndt at spise komaver på madpakken.
Aika The Schapendoes
En dag stak hun af, det krapyl. Fræsede tværs over og op ad vejen med min ene handske dinglende efter sig. Det må hun ikke. Aika! Kom her! Hvilket ikke har nogen virkning. Der skete ikke noget udover Aika var lidt stolt. Jeg prøvede at starte vores Honda Sky. Først hostede den gråsort røg og lugtede af benzin. Den kørte faktisk i fem minutter før den faldt hen igen i sin sædvanlige ugidelige tilstand af gammel knallert. Da jeg træk den op til vejen for at prøve lykken på fast underlag, kom der en bibelkyndig i bil og tilbød at hjælpe. Og hvordan havde jeg det i grunden med gud? Jeg tror ikke på ham. Jeg tror heller ikke at han tror på mig. Så jeg har det gensidigt med gud. Efter den blasfemiske snak gad knallerten slet ikke at starte. Tror jeg så på gud nu? Nej, jeg cyklede i stedet.
Det er jo blevet jagtsæson. Vi var ude at gå for at finde bytte, men ofte måtte vi dukke os eller kaste os i krattet når haglene fløj om ørene på os. Man føler sig som en fedladen gås. Aika tog det mere nysgerrigt. Apport!
Da vi endeligt fandt en fårefold, var indholdet allerede skudt og ædt. Intet at hyrde. Men der var masser af dejlige totter uld på hver en ranglet gren. Og der lugtede sikkert herligt. Aika ønsker sig et får i fødselsdagsgave.
Tur/retur var det. Husk, Nataneal, får forsvinder sammen med solen. Men begge dele kommer igen.