Efteråret kalder igen. Mellemuge på samsø. Jeg oplevede en del. Men lad os starte med de billeder der ikke involverer Aika.
Fototræk
Hovebanegården tænder op til julestemningSavannen på SamsøMer savanne op SamsøEn strandsolSolen der skinner på kysten af nordøenTåge i Stavns havnOverdækker i Stavns havnFiskejolle i Stavns havnOverdrev ud mod KanhavekanalenSkov ved Stavns havnSkov og lyntynget træ ved Stavns havnKold slette ved KanhavekanalenEn busk der er sprunget i luftenKoindhegningVorbjerg i silhuetKommunal fårefold med Vorbjerg i baggrundenKommunal forefold i SælvigKommunal fårefoldKommunal fårefoldKommunal fårefold som sole skinner påJagtterræn i SelvigJagttræk af gæs der flyver over SælvigStormvejr over SælvigbugtenStormvejr over SævligbugtenStormvejr over SævligbugtenEn lille sø på en mark i ToftebjergStæretræk over drivhusDe elmaster igen!Sidste smule efterårssol på den sidste smule kirsbærbladeLæg mærke til den lilla himmel i baggrunden
Men altså. Udover at der ikke rigtigt skete noget, kom Aika i skole. Jeg kørte hende på ladcykel med elmotor. Hun gad godt, især når vi lagde hendes det gode uldfåretæppe i bunden. Hun lærte at æde godbidder sat fast på en lygtepæl. Hun var på skateboardbane, og så gik hun over en bro - to gange, frem og tilbage. Skoletiden er om aftenen, så vi gik med hende gennem en total mørk by. Traktorer læsset med bagekartofler alle steder. Hun har fået en skolekammerat som er en form for labrador. Og så er hun begyndt at spise komaver på madpakken.
Aika The Schapendoes
Aika the Schapendoes på strandenAika the Schapendoespå strandenAika the Schapendoespå strandenAika the Schapendoespå strandenAika the Schapendoespå strandenAika the Schapendoespå stranden
En dag stak hun af, det krapyl. Fræsede tværs over og op ad vejen med min ene handske dinglende efter sig. Det må hun ikke. Aika! Kom her! Hvilket ikke har nogen virkning. Der skete ikke noget udover Aika var lidt stolt. Jeg prøvede at starte vores Honda Sky. Først hostede den gråsort røg og lugtede af benzin. Den kørte faktisk i fem minutter før den faldt hen igen i sin sædvanlige ugidelige tilstand af gammel knallert. Da jeg træk den op til vejen for at prøve lykken på fast underlag, kom der en bibelkyndig i bil og tilbød at hjælpe. Og hvordan havde jeg det i grunden med gud? Jeg tror ikke på ham. Jeg tror heller ikke at han tror på mig. Så jeg har det gensidigt med gud. Efter den blasfemiske snak gad knallerten slet ikke at starte. Tror jeg så på gud nu? Nej, jeg cyklede i stedet.
Aika the Schapendoesi skovenAike the Schapendoesved lyntræetAika the Schapendoespå dige ved stavns fjordAika the Schapendoespå dige ved stavns fjordAika the Schapendoesved Stavns fjordAika the Schapendoesved Stavns fjordAika the Schapendoespå markvejAika the Schapendoespå markvejAika the Schapendoespå markAika the Schapendoespå markvej
Det er jo blevet jagtsæson. Vi var ude at gå for at finde bytte, men ofte måtte vi dukke os eller kaste os i krattet når haglene fløj om ørene på os. Man føler sig som en fedladen gås. Aika tog det mere nysgerrigt. Apport!
Ikke Aika, men rådyr på mark. Apport, Aika!Aika the Schapendoeskommer fra kratAika the Schapendoesi gallopAika the Schapendoesved flyvepladsen i StavnsAika the Schapendoesved flyvepladsen i StavnsAika the Schapendoespå markvejAika the Schapendoesi s/hAika the Schapendoesi s/h
Da vi endeligt fandt en fårefold, var indholdet allerede skudt og ædt. Intet at hyrde. Men der var masser af dejlige totter uld på hver en ranglet gren. Og der lugtede sikkert herligt. Aika ønsker sig et får i fødselsdagsgave.
Aika the Schapendoes i kommunal fårefold. Hun er en hyrdehund, så det kan hun godt lideAika the Schapendoes i kommunal fårefoldAika the Schapendoes i kommunal fårefoldAika the Schapendoes i kommunal fårefoldAika the Schapendoes i kommunal fårefold. Læg mærke til den lækre uld ude i siden af billedetAika the Schapendoes i kommunal fårefoldAika the Schapendoes i kommunal fårefoldAika the Schapendoes står ret på markvejAika the Schapendoes finder efterlandskaberAika the Schapendoes i apport-positur
Tur/retur var det. Husk, Nataneal, får forsvinder sammen med solen. Men begge dele kommer igen.