Projekt Solhverv og Vinterdepression

16.12.2014 | foto

Projekt Solhverv
og Vinterdepression

Har i lagt mærke til mørket? Jeg havde siddet foran skærmen og kodet hele dagen, noget med charsets tilpasset det land og sprog min hjemmeside og jeg befinder sig i og taler hhv (kort fortalt er det frustrerende). Jeg var altså frustreret og havde siddet der foran skærmen hele dagen. Som en gentagelse af det forgående var det næste stykke kode, ligesom bogstaver og minutter der ved hvert tryk på Enter forsvinder. Altså flimmer. Jeg havde siddet der hele dagen, siddet indtil jeg ikke kunne tænke på andet end kode - kode der trævles op og lægges i lange tynde tråde hen over store grove sten i en dyb og rungende dal. Ligesom at være mæt i et øjeblik. Lige meget hvilket sprog jeg skriver, bliver jeg altid bare mere sulten. Jeg havde allerede udskudt turen til indkøbscenteret betydeligt ved at trykke på space; jeg trykkede på space, der foran skærmen, og så rejste jeg mig, greb mit kamera og traskede ud i boblende mudderpøle, ud under hængende mørkegrå skyer.

Min kalender hviskede "den sekstende december" inden jeg smækkede døren i efter mig - seks dage før solhverv. Ligesom når en depression slår blodrøde skår i lyset, ligesom mørket gør, på samme måde var jeg gået glip af store stykker af dagen. Jeg sad foran skærmen og skrev; i strenge af koder blev timerne og dagen flettet sammen. Over ruderne hang skumringen.

Jeg gik gennem mosen, ikke for at græde men for at finde noget at tage billeder af. Til at starte med var det en fin idé, til at starte med før alting blev sort og ingenting.

Solhverv er mest markant i norden, det vidste jeg allerede inden jeg smækkede døren. Solhverv er når solen og dagene og timerne og alt det der før var mørkt, bliver lyst. Det viste jeg godt allerede inden det der før var mørkt, før det var lyst.

Før lyset kommer mørket, mørket bliver til lys i løbet af tid, som skrevet: tiden går og forsvinder og kommer igen og minder derfor om en depression. Bare omvendt. I løbet af mange hundrede linjer af kode bliver lys til et tegn på dag der bliver noget der er foregået og forsvinder for så at blive til - for ikke mere at være. Lys bliver til mørke for så at fortrænges og glemmes, ligesom en depression. Bare omvendt.

Den sekstende december totusindeogfjorten varede dagen og dermed lyset i alt syv timer. Derefter lå intet andet over mosen og mellem sivene end mørke.

Har I lagt mærke til mørket? Det minder lidt om en depression...

Og skrig og motorbrøl og mennesker og hunde der stormer imod dig fra deres skjul i grøften og fra mellem krogede grene og tætte, tynde, nøgne træer.

Jeg har siddet hele dagen foran skærmen, så langt fra vejen, fra bilerne, fra lyset, larmen, torden, stormen, som en længsel...

Som gentagelser, som en depression.

Index Kommentarer Del