Det er blevet efterår. Allerede da det begyndte at blive det, sad jeg i en to ugers eksamenstragedie. For at undslippe mind wise drånede jeg på havelågen til Hareskoven for at tage billeder. Se selv.
Selvom efterår kan være en trist oplevelse (dagen slutter pt. kl. 16.30), byder det også på noget vanvittigt sceneri her i norden. Mit forhold forbliver had/kærlighed.
Forresten er jeg hele tiden ved at skrive 1999 i stedet for 2019. Begyndende demens. Jeg glemmer snart hvad mine børnebørn hedder.