For 150 år siden sad jeg i Bagsværd og læste Nordahl Grieg og hørte Jan Johansson - Vallåt från Jämtland. Deromkring. Og syntes Kringsat af fjender var det fedeste digt (jeg er blevet lidt mere avantgarde på digtfronten, men jeg synes stadig det er fedt). Det er her:
Kringsat af fjender, gå ind i din tid Under en blodig storm vi dig til strid Kanske du spør' i angst udækket. åben: Hvad skal jeg kæmpe med hvad er mit våben? Her er dit værn mod vold her er dit sværd troen på livet vort menneskets værd For al vor fremtids skyld søg det og dyrk det dø om du må, men øg det og styrk det Stilt går granaternes glidende bånd Stands deres drift mod død stands dem med ånd Krig er foragt for liv Fred er at skabe Kast dine kræfter ind: Det onde skal tabe Ædelt er mennesket jorden er rig Findes her sult og nød skyldes det svig Ja ja, i livets navn skal uret falde solskin og brød og ånd ejes af alle Dette er løftet vort fra søster til bror vi skal bli' gode mod menneskenes jord Vi vil ta' vare på skønheden, varmen som om vi bar et barn varsomt på armenAnyway, jeg var meget betaget af Jans måde at læne sig henover klaveret på, som han specielt gør i linket ovenover i forlængelse hans navn. Så jeg tænkte at brække et guitarnummer sammen med lignende læning. Det er her, dedikeret i titlen og det hele:
Nu lytter jeg mig tilbage til da jeg lavede det. Gør det samme hvis du vil <3