Frank vender hjem

01.12.2019 | boganmeldelse

Jeg har lige fået læst bogen Frank Vender Hjem (Kristian Bang Foss). Jeg fik den meget passende i bachelor-afslutningsgave. Så jeg tænker at jeg might as well skrive en "anmeldelse" af den.

Altså: Frank er vores hovedperson. Han er søn af en kontordame og den famøse Rock Tage - en alkoholikertype der gør sig selv til grin ved at spille musik på strøget for småpenge. Han kommer på universitetet (KUA) hvor han forelsker sig i rigmandsdatteren Thea. Thea er datter af socialisten André (der har giftet sig til rigdom) og tv-kendissen Ingelise - begge med hvad de selv mener er en åben indstilling til dem omkring dem.

Gnidningerne i romanen opstår dels inde i Frank: han føler at han er bedrager, at han ikke hører til på universitetet, og så føler han et afsky for den person Rock Tage udgør. Rock Tage bliver slået ihjel af en flok fulde mennesker, og selv her er Franks vrede over for voldspersonernes meningsløse gerning delt med afsky over for Rock Tages behov for at gøre sig selv til grin. Han føler sig ikke tilpas i selskab med Theas familie: her kommer klasseforskellen så meget til udtryk at han bliver dårlig og handlingslammet af det. Gnidningerne kommer til udtryk gennem André: han er i en konstant konlfikt mellem sin socialistiske ånd og sin tilhvervede formue. Gnidningerne kommer til udtryk gennem Ingrids bror, en skadesfro konservativ rigmandstype. Og gnidningerne opstår i Thea der mindre og mindre stoler på Frank der mere og mere er låst i sit eget utilstrækkelige selvbillede. Point of no return (eller hvad det hedder) er en fisketur Frank tager på alene i en kano han har fået i gave af Thea. Han sejler ud i kanoen, mister sin pagaj og bliver væk. Han overlever flere uger på en ø i Sverige. Da han til sidst kommer hjem til Thea, er der ingen der tror på hans historie. Den sleske Carsten har overtaget rollen som fader for deres nyfødte barn, og en kamp begynder mellem Thea, hendes familie og Frank.

Tematisk kredser bogen selvfølgeligt om ikke at passe ind i det liv man lever. Og så handler den om den småborgerlighed der får os til at elske når andre skyder over målet og fejler. I romanen er der historien om KUA-spøgelset: en person der har været på KUA altid, han har brugt flere år på at skrive sit store kritikerværk, men ender simpelthen med at dø til en fredagsbar. En svedlugtende ældre taber. Der er historien om den håbefulde og dramatiske (grænsende til det teatralske) digter der laver en digtoplæsning til en forelæsning/øvelsestime om til et show. Han er digter i ånden, men mangler talentet, tilskuerne krummer tæer i stumhed efter forestillingen. Der er hende der går all in i en fremlæggelse kun for at få påduttet sig et øgenavn. Mennesker der prøver for hårdt, fejler og bliver til grin blandt de andre. Præcis som med Rock Tage der tager ind på strøget for at stå at være til grin. Frank er født med skam stemplet i panden: han er søn Rock Tage. Han slipper ud af skammen til sidst ved at acceptere sig selv, at acceptere sin Svenske overlevelseshistorie (på trods af at ingen andre tror på ham). Og gennem tro på sig selv opbygger han nok selvtillid til at kunne være sammen med Theas familie og hendes nye kæreste, Carsten, på trods af klasseskellet og den mandomhedsprøve en mand man skal dele et barn med, kan være.

Jeg kan især godt lide bogen for den måde den beskriver den rædsel der opstår i os når vi møder noget der er anderledes. Mennesker har en tendens til at klassificere hvad der er anderledes, som forkert. Da dem der er anderledes, per definition er i mindretal, kan vi afskrive dem uden at forholde os til dem. Men bogen er næsten lige så interessant når det kommer til spørgsmålet om at passe ind: at komme fra den lavere middelklasse med alkoholiske og utilpassede forældre og alligevel klare en universitetsudannelse. Kort sagt det at være mønsterbryder og de problemer der følger med, selvom vi kommer fra et af de lande i verden med bedst mulighed for social mobilitet.

Jeg giver bogen 5 stjerner ud af det eller andet antal. Læs den!

Index Kommentarer Del