Gustaf Munch-Petersens digt Det

23.12.2019 | digte

Her et eksistentielt digt af Gustav Munch Petersen. Det er endnu et jeg har fundet i en gammel antologi. Gustav skrev surrealistisk og for sin tid banebrydende. Derudover var han maler. Han døde som 26 årig i kamp under den Spanske borgerkrig.

ikke den tanke, at jeg endnu gaar paa stien - at jeg endnu har den trygge bjergvæg ved min side - at der gror blomster - og at græsset dæmper skridtets haardhed - at klippen udstraaler solens varme - men det, at jeg ved, at jeg kan træde fejl - at der er en afgrund - at jeg maa gaa sikkert, og at bjærgvæggen ved min side rykker nærmere kanten, jo længere jeg naar at stien bliver haardere, og skærverne skarpere - at græsset blir gult, naar jeg kommer nær solen.

Digtet er Kirkegaard-eksistentielt - det er når man vover livet, at det begynder. Samtidig er det meget konkret. Jeg kan vildt godt lide det.

Index

Kommentarer

Del