Lillejuleaften. Normalt æder man risengrød man alligevel har lavet så nissen ikke bytter ens julegaver ud med sokker. Man skal også have udspilet maven lidt så alt det man skal æde juleaften, kan være i den. Måske går man en tur. For at gøre plads til alt det der skal ædes juleaften. Måske pynter man juletræet med noget af alt det slik man skal æde juleaften. Man kan måske tage nogle billeder af juletræet inden man æder det juelaften. Man skal tage taxabussen ind til Netto og se at få købt noget af alt det man skal æde juleaften - min favorit er de der marcipanting med lyserød/lysegrøn/lyseblå marcipan i midten. Man skal have nakkeskudt svinet, drejet halsen om på anden. Inden man æder det hele juleaften. Det bliver så smukt.
Jeg fandt denne julesang fra DRs julekalender, meget old school:
I aften når det rigtigt er blevet lillejul, kommer der Home Alone 2: Lost in New York. Det er den hvor Kevin bliver væk i New York - resten af familien er vist et andet sted henne. De samme skurke dukker op igen, og Kevin forvandler en byggeplads til én stor forbyderfælle. De får tæsk som sædvanligt, heldigvis kan de holde til en del. Og filmen ender lykkeligt. Se selv efter i lillejuleaften.
Hav nu en glædelig lillejuleaften, æd ikke jer selv ihjel (meningen med mad er ved at holde os i live). Og prøv nu at få noget søvn i nat på trods af stress over om I får det rigtige i julegave.