Gustaf Munch-Petersens digt Søvnen
27.01.2020 | digte
Endnu et digt af Gustaf Munch-Petersen, det der hedder "Søvnen":
jeg elsker dig ikke, men jeg vil komme til dig en dag, naar vinden hænger dovent højt oppe over solen, som et barn der har leget sig træt - jeg vil komme til dig paa stranden, hvor klipperne ligger som løs varm aske paa vandet, og havet er som bleggrønt lys, der forsigtigt er hældt ud over jorden - den dag skal du ligge som en bølge, af hvis rene skum livet har skabt dine lænder - jeg elsker dig ikke, men jeg vil komme til dig den dag og trykke mine brændende øjne mod dit dybe svale skød -Igen meget sanseligt og konkret. I like! Jeg tror digtet handler om døden - som jeget ser som noget rent af en art. Altså brændende øjne der slukkes mod dødens skød = livets flamme der slukkes. Anyway, fedt digt, Gustaf!
Digtet er public domain. Du må gerne kopiere teksten over på din egen hjemmeside hvis det er det du vil.