Ringenes Herre: Et flashback til en borg på en højslette

23.02.2020 | film

Jeg har længe overvejet at starte på Lord of the rings trilogien. Det længe er endeligt blevet nu.

Filmene er afsindigt lange. 3 timer stykket, tror jeg. Men jeg må indrømme at de er flot filmet. Det er let at drømme sig væk til fjerne sletter, borge og troldom.

Jeg læste på et tidspunkt en artikel om hvorfor vi mennesker har behov for denne her slags eventyrfilm. Jeg kan umuligt finde den artikel igen. Men personen bag artiklen hævdede at eventyrfilm var et surrogat for kristendom (eller måske bare religion). Det kan godt give lidt mening. Altså at vi ser de her film for på en måde at gøre indtog i en verden der er større og en del mere, jeg ved ikke, uforståelig end den vi lever i. Læg hertil at Frodo er på mission for at smadre en ring der symboliserer den ultimative ondskab. Ringenes herre har samme elementar af polarisering som religion har. I filmen er der hele tiden denne dragen af mennesker mod det onde, det grådige og det selviske der gør at vi fejler, og at det onde overlever. Det interessante er så måske at svaret i filmen er at mennsker ikke er i stand til at gøre op med denne ondskab. I stedet bliver det en hobbit.

Hvor om alting er: det er en flot film! Se (evt. gense) den og drøm dig væk fra det her lortevejr ud på en slette med et sværd.

Index Kommentarer Del