Coronabarrikaderne #7 - Koreanerstriben

31.03.2020 | film

Listen be gone. Hvad skal man så lave. Jeg er gået amok i sydkoreanske film. Og endeligt er filmstriben tilgængelig for mig igen.

Jeg startede ud med Memories of Murder. Igen en Bong Joon Ho film. En forbyder voldtager og dræber kvinder i en lille koreansk flække i 80'erne. To politimænd kommer på sagen. Faktisk 3. Skiftesvis prøver de at torturere sig til en opklaring. Men det vil ikke rigtigt lykkedes. Den er ikke så brutal som jeg måske fremstiller den. Og som andre af Bongs film er den en sær blanding af humor, mystik og uhygge. Derudover er der igen en splittelse i persongalleriet: på den ene side er bøvede og forsimplede, smådovne og voldelige. Men når man begynder at danne sig et billede af en flok bonderøve, sker skiftet: man finder ud af under hvilke forhold de lever. At hele deres politiafdeling er håbløst afhængige af omverdenen (igen speciel USA). At hele det lokalsamfund de lever i, er fattigt og udelukket. Filmen er helt klart seværdig.

Den anden film er Okja. Det er en netflixfilm. Så find den der. Hovedpersonen Mija bor på en bjergside med sin bedstefar og "grisen" Okja. "gris" fordi Okja måske nærmere er en slags flodhest. Okja er i hvert fald et gensplejset dyr. Skabt af Mirando cooperation for at fremstille det perfekte slagtedyr. Okja bliver hentet af organisationen for at komme i køddisken. Det vil Mija ikke finde sig i, og så starter en redningsaktion ellers. Mija bliver hjulpet af en dyrevelfærdsorganisation, rejsen går til USA (igen) for at få Okja med hjem til den koreanske bjergside.

Selvom Okja måske kan lyde en smule som en kvalm disneyproduktion, er den faktisk ret vellykket. Okja er ikke gjort menneskelig. Heller ikke overdrevet nuttet. Man føler bare virkeligt med dyret og Mija. Hun spiller forresten ret godt hendes alder taget i betragtning. Der er igen en masse på spil tematisk. Her er fokus nok mere på hvordan vi behandler kødkvæ. Men der er også sociale elementer samt griskhed på spil i filmen: kontrasten (der altid er i Bongs film) er her i det meget naturlige og lækre (men tydeligvis fattige og teknologisk underudviklede) koreanske bjerglandskab kontra slagtebåndet i en storby.

Okja er en film jeg er total vild med!

Hold barrikaderne med filmene. Vi smør snakkes når flæsk. Ses!

Index Kommentarer Del