Jeg skulle ned at snolde lidt på apoteket. Vejret var jo herligt. Jeg har fået ny telefon (den billigste Samsung jeg kunne finde). Så den tog jeg med for at tage nogle billeder.
Som det kan ses, er billederne ikke så dårlige man måske havde regnet med. Jeg er ret sikker på at telefonen laver HDR-billeder. Det vil sige at den tager en serie af billeder der er forskelligt eksponerede, og smækker dem sammen. Ideen er at undgå at enten himlen brænder ud og bliver helt hvid, eller at alt andet bliver så mørkt at det bliver utydeligt. På anden sidste billede kan man se at sivene er i flere lag. Det er en typisk effekt af HDR. Jeg bruger det ofte. Der kommer mere knald på billederne. På samme billede er himlen ret lækker blå.
En af de helt store ulemper ved et mobilkamera er at man ikke har justeringsmuligheder. Feks. kan jeg ikke rigtigt styre hvor mørke jeg vil have mine skygger. Eller hvor lyst jeg vil have resten. Jeg kan heller ikke rigtigt zoome. Og censoren er så lille at dybdeskarpheden er meget høj. Dette kan heller ikke justeres. Hvis je feks. vil have en udtværet baggrund på et billede (som de køer her), er det bare ærgerligt.
Jeg er ikke interesseret i at bytte mit kamera ud. Men mobilen kan godt bruges hvis ikke andet er tilgængeligt.