Coronaskrald med DSB - i poser

15.04.2020 | litteratur

Jeg skulle med toget, altså der sidder jeg i en togcoupe under 1/8 del fyldt. Hvis en hoster, rykker man et par sæder længere bagud. Når man har gjort det et par gange, opdager man de her dsb-affaldsposer hængende mutters alene på hvert ryglæn foran de tomme pladser. Endnu en anden hoster, og man rykker videre bagud. Og så videre indtil man ender ude på lokummet i bagerste coupe: host, ryk, host, ryk.

Nu er det ikke så meget posen i helhed, men mere specifikt det der står skrevet på den, der fangede min opmærksomhed. Billedet er lidt rystet, men der står:

Det er helt sikkert en ambitiøs litteraturvidenskabsstuderende der har forfattet det. Det er ret interessant, mest fordi det minder mig om min SSO (større skriftlig opgave) jeg skrev på HF. Og herunder poetisk funktion. Så vidt jeg husker, handler pf (poetisk funktion) om sammenhængskraft i en tekst, men ikke kun betydningsmæssigt. Lad os prøve her. Der er 6 små "sætninger" separeret af et punktum. De tre første med præpositioner og objekter (eller hvad det hedder): "i posen", "i hånden", "på hjertet". "Hvor skal det ende?" svares her igen med samme type sætning. Altså med præposition i/på/noget andet. "På perronen" og "I skraldespanden" er samme type. MEN! Det skal ikke ende på perronen, det er hele meningen, det skal ende i skraldespanden som står på perronen. Her var sproglig finte nr. 2. Nr. 1 er "hånden på hjeret", vi bladrer lidt i ordnet. Altså en metafor for at være ærlig. Men det er kun lige man fanger metaforen fordi man bliver forsøgt ført bag lyset af de foregående præpositions"sætninger". Man knalder hånden mod brystkassen for at opdage at man ikke kan lægge hånden på hjertet uden et kirurgisk indgreb. Grammatikken tværer en rundt i fortolkningen. Spectacular!

Index Kommentarer Del