Thomas Piketty - fransk kritiker af kapitalisme

30.04.2020 | artikel

I 2014 holdt jeg weekendavisen. I et nummer i maj var der en artikel med en fransk matematiker der kritiserede økonomi. Jeg har ikke siden kunne finde det eller finde ud hvem han var og/eller er. Jeg har gemt de fleste af mine weekendaviser. Men kun tilbage til 2015. Alas! Weekendavisen.dk har ikke artikler der er ældre end 2016. Jeg slettede min facebookbruger da jeg havde to. Heldigvis nåede jeg at gemme brugeren lokalt. Og efter en bladren løs på min gamle væg fandt jeg dette opslag:

Martin Birkmand har opdateret sin status. "Og som matematiker bliver man nødvendigvis skuffet, når man kaster sig over økonomi, idet økonomi i modsætning til matematik er en relativt upræcis videnskab" - You got that right! 9. maj 2014 17.17

I google med citatet, og jeg fandt frem til kommentarfeltet under denne artikel fra Information. Godt, vi klipper og klistrer:

Thomas Piketty har i sin Kapitalen i det 21. århundrede formuleret det på følgende måde: ”Økonomerne har alt for længe forsøgt at definere en selvforståelse med henvisning til deres såkaldte videnskabelige metoder. I virkeligheden baserer disse metoder sig især på en uhæmmet brug af matematiske modeller, som ofte ikke er andet end en undskyldning for at føre sig frem og samtidig maskere hulheden i egne argumenter. Der er blevet spildt og der spildes stadig for meget energi på rent teoretiske spekulationer, uden at de økonomiske kendsgerninger, som man søger at forklare, eller de sociale eller politiske problemer, som man søger at løse, er blevet klart defineret.” (p. 589-90). I et interview i Weekendavisen (2. maj, 2014) præciserer Pikettys kollega Philippe Askenazy: ”Både Piketty, Cohen og jeg er er matematikere. Det gør utvivlsomt, at vi har lettere ved at gennemskue modellerne. Og som matematiker bliver man nødvendigvis skuffet, når man kaster sig over økonomi, idet økonomi i modsætning til matematik er en relativt upræcis videnskab. Og netop det er jo årsagen til, at vi mener, at det nærmest er vores pligt at tage del i samfundsdebatten og at sikre, at den foregår på et mere pluralistisk og dermed oplyst grundlag.”

Matematikeren er Philippe Askenazy. Og den yderligere kritiske er Tomans Piketty. Puha.

Index Kommentarer Del