Visuel Søndag nr. 1

22.03.2015 | foto

Søndag kræver adspredelse. Jeg har netop set filmen 2001: A Space Odyssey – den er i hvert fald noget for sig selv, derudover er den meget visuel, i dag er altså Visuel Søndag. Godt man så har et kamera.

Filmen handler om en rumrejse der foregår for fjorten år siden, filmen er lavet i 1968. Den første månerejse foregik i 1969, den hvor Neil Armstrong gik på månen og sagde de berømte ord: "That's one small step for a man, one giant leap for mankind".
I 2001: A Space Odyssey rejser menneskeheden først til månen og derefter videre ud i vores solsystem i en søgen efter monolitter.
Filmen starter imidlertid tilbage ved "Dawn of Man" hvor en klan aber finder en monolit, de lærer efter kontakt med monolitten at lave våben og spise dyr. Hvor abernes konkurrenter inden de fandt monolitten og opfandt våben, var rovdyr som feks. geparder, har menneskeheden i 2001 opfundet HAL-9000 der er en intelligent computer. Dermed er en ny konkurrent skabt da HAL er mennesker intelligent overlegen.

Hver monolit kan forstås som et udviklingstrin, med den symbolik som udgangspunkt kan hele filmens visuelle flade ses som en analogi til menneskets kamp om at være på det højeste trin udviklingsmæssigt. Først i filmen konkurrerer vores primitive forfædre med andre dyr om at være øverst i fødekæden, det løses med monolitten og de våben aberne får ud af kontakt med den. Senere i filmen er HAL vores konkurrent, HAL er mennesket overlegen hvad angår intelligens, det kommer til udtryk ved at HAL feks. vinder et skakspil over en astronaut ved at forudse udfaldet (HAL forudser skakmat mange træk før det sket). HAL er faktisk så intelligent at han ikke bare kan regne og forudse på et niveau ingen mennesker kan, han ("han" taler med en mandlig stemme) kan også snyde mennesker, og han har egne interesser i at komme først til næste monolit.

Udviklingstrin er noget fra Darwin og før ham fra filosoffer som Platon. Faktisk har Platon opstillet en hulelignelse, den handler om en hule (igen en analogi) hvori mennesket er fanget og ikke kan se noget og heller ikke er interesseret i at se noget (da mennesket ikke ved hvad der er at se). Men hvis så et menneske når op fra hulen og ser verden, bliver mennesket blændet af det skarpe lys. Derfor skal et menneske der endeligt stiger op fra hulen, vænne sig til at se verden i det lys den egentligt repræsenteres i; når mennesket har vænnet sig til lyset og dermed kan se og forstå den sammenhæng mennesket eksisterer i, er mennesket blevet oplyst. Det oplyste menneske vil så gerne oplyse andre, men om de gider forlade hulen!

Darwin er måske endnu bedre at bruge på filmen til at danne en forståelsesramme, det var ham der skrev om arternes oprindelse og "survival of the fittest", men jeg har desværre ikke læst noget Darwin. Tilgengæld er filmen så visuel og audiel og betagende at forståelsesrammer kan være det samme. Istedet kan man måske bare nyde filmen som det kunst og æstetik den er.

All art is quite useless - Oscar Wilde