Glædelig 1. maj 2020

01.05.2020 | artikel

I dag er det første maj. Normalt ville man vel tage i Fælledparken, men den har coronaen altså overtaget. Istedet kan man se youtubevideoer. Feks. denne (ærlig talt sjove) video med Jonathan Spang:

Hvorfor fejrer vi første maj?

Det vi fejrer den første maj, er arbejdernes internationale kampdag (wiki). Egentligt kan jeg bedre lide denne artikel fra videnskab.dk. Det viser sig at første maj som festdag stammer fra tilbage til i hvert fald 1840. I et miks af de to artikler lader det til at de i Australien fejrede en 8 timers arbejdsdag. I 1886 besluttede anarkistiske arbejderne i USA at demonstrere for en 8 timers arbejdsdag. Dette gik voldsomt for sig, det kostede simpelthen menneskeliv blandt arbejderne. I 1890 blev dagen international. Datoen "1 maj" blev valgt for at mindes uskyldige dømte og døde under USA-demoen.

1. maj arbejder demo på Haymarket Square angiveligt 1886

Den 8-timers arbejdsdag blev indført i de fleste lande efter 1. verdenskrig. I 1970 blev det in at være venstreorienteret, 1970 blev altså det år med størst deltagelse den første maj.

Det er vigtigt at huske på at det at demonstrere og det at stille krav som arbejder ikke var noget man gjorde uden det fik konsekvenser. Lad os derfor takke fagbevægelsen for at give arbejderen en stemme. Og glædelig første maj!

Index Kommentarer Del